Titus
1
1. Paulus, Guds Tjener og Jesu Kristi Apostel til at virke Tro hos
Guds udvalgte og Erkendelse at Sandheden angående Gudsfrygt,
2. i Håb om evigt Liv, hvilket Gud, som ikke lyver, har forjættet
fra evige Tider,
3. men i sin Tid har han åbenbaret sit Ord ved den Prædiken, som er
bleven mig betroet efter Guds, vor Frelsers Befaling:
4. til Titus, mit ægte Barn i fælles Tro: Nåde og Fred fra Gud
Fader og Kristus Jesus vor Frelser!
5. Derfor efterlod jeg dig på Kreta, for at du skulde bringe i
Orden, hvad der stod tilbage, og indsætte Ældste i hver By, som
jeg pålagde dig,
6. såfremt en er ustraffelig, een Kvindes Mand og har troende Børn,
der ikke ere beskyldte for Ryggesløshed eller ere genstridige.
7. Thi en Tilsynsmand bør være ustraffelig som en Guds Husholder,
ikke selvbehagelig, ikke vredagtig, ikke hengiven til Vin, ikke
til Slagsmål, ikke til slet Vinding,
8. men gæstfri, elskende det gode, sindig, retfærdig, from,
afholdende;
9. en Mand, som holder fast ved det troværdige Ord efter Læren, for
at han kan være dygtig til både at formane ved den sunde Lære og
at gendrive dem, som sige imod.
10. Thi mange ere genstridige, føre intetsigende Snak og dåre
Sindet, især de af Omskærelsen;
11. dem bør man stoppe Munden på; thi de forvende hele Huse ved at
føre utilbørlig Lære for slet Vindings Skyld.
12. En af dem, en af deres egne Profeter, har sagt: "Kretere ere
altid Løgnere, onde Dyr, lade Buge."
13. Dette Vidnesbyrd er sandt. Derfor skal du sætte dem strengelig i
Rette, for at de må blive sunde i Troen
14. og ikke agte på jødiske Fabler og Bud af Mennesker, som vende
sig bort fra Sandheden.
15. Alt er rent for de rene; men for de besmittede og vantro er
intet rent, men både deres Sind og Samvittighed er besmittet.
16. De sige, at de kende Gud, men med deres Gerninger fornægte de
ham, vederstyggelige, som de ere, og ulydige og uduelige til al
god Gerning.
2
1. Du derimod, tal, hvad der sømmer sig for den sunde Lære:
2. at gamle Mænd skulle være ædruelige, ærbare, sindige, sunde i
Troen, i Kærligheden, i Udholdenheden;
3. at gamle Kvinder ligeledes skulle skikke sig, som det sømmer sig
hellige, ikke bagtale, ikke være forfaldne til megen Vin, men
være Lærere i, hvad godt er,
4. for at de må få de unge Kvinder til at besinde sig på at elske
deres Mænd og at elske deres Børn,
5. at være sindige, kyske, huslige, gode, deres egne Mænd
undergivne, for at Guds Ord ikke skal bespottes.
6. Forman ligeledes de unge Mænd til at være sindige,
7. idet du i alle Måder viser dig selv som et Forbillede på gode
Gerninger og i Læren viser Ufordærvethed, Ærbarhed,
8. sund, ulastelig Tale, for at Modstanderen må blive til Skamme,
når han intet ondt har at sige om os.
9. Forman Trælle til at underordne sig under deres egne Herrer, at
være dem til Behag i alle Ting, ikke sige imod,
10. ikke besvige, men vise al god Troskab, for at de i alle Måder
kunne være en Pryd for Guds, vor Frelsers Lære.
11. Thi Guds Nåde er bleven åbenbaret til Frelse for alle Mennesker
12. og opdrager os til at forsage Ugudeligheden og de verdslige
Begæringer og leve sindigt og retfærdigt og gudfrygtigt i den
nærværende Verden;
13. forventende det salige Håb og den store Guds og vor Frelsers
Jesu Kristi Herligheds Åbenbarelse,
14. han, som gav sig selv for os, for at han måtte forløse os fra al
Lovløshed og rense sig selv et Ejendomsfolk, nidkært til gode
Gerninger.
15. Tal dette, og forman og irettesæt med al Myndighed; lad ingen
ringeagte dig!
3
1. Påmind dem om at underordne sig Øvrigheder og Myndigheder, at
adlyde, at være redebonne til al god Gerning.
2. ikke at forhåne nogen, ikke være stridslystne, men milde, og
udvise al Sagtmodighed imod alle Mennesker.
3. Thi også vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende,
Slaver af Begæringer og, mange Hånde Lyster, vi levede i Ondskab
og Avind, vare forhadte og hadede hverandre.
4. Men da Guds, vor Frelsers Godhed og Menneskekærlighed
åbenbaredes,
5. frelste han os, ikke for de Retfærdigheds Gerningers Skyld, som
vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed, ved Igenfødelsens
Bad og Fornyelsen i den Helligånd,
6. som han rigeligt udøste over os ved Jesus Kristus, vor Frelser,
7. for at vi, retfærdiggjorte ved hans Nåde, skulde i Håb vorde
Arvinger til evigt Liv.
8. Den Tale er troværdig, og derom vil jeg, at du skal forsikre
dem, for at de, som ere komne til Tro på Gud, skulle lægge Vind
på at øve gode Gerninger. Dette er Menneskene godt og nyttigt.
9. Men hold dig fra tåbelige Stridigheder og Slægtregistre og Kiv
og Kampe om Loven; thi de ere unyttige og frugtesløse.
10. Et kættersk Menneske skal du afvise efter een og to Ganges
Påmindelse,
11. da du ved, at en sådan er forvendt og synder, domfældt af sig
selv.
12. Når jeg sender Artemas til dig eller Tykikus, da gør dig Flid
for at komme til mig i Nikopolis;thi der har jeg besluttet at
overvintre.
13. Zenas den lovkyndige og Apollos skal du omhyggeligt hjælpe på
Vej, for at intet skal fattes dem.
14. Men lad også vore lære at øve gode Gerninger, hvor der er Trang
dertil, for at de ikke skulle være uden Frugt.
15. Alle, som ere hos mig, hilse dig. Hils dem, som elske os i
Troen. Nåden være med eder alle!
|