2.Peter


 1
  1.  Simon Peter, Jesu Kristi Tjener og Apostel, til dem, der have
      fået samme dyrebare Tro som vi ved vor Guds og Frelsers Jesu
      Kristi Retfærdighed:
  2.  Nåde og Fred vorde eder mangfoldig til Del i Erkendelse af Gud
      og vor Herre Jesus.

  3.  Såsom hans guddommelige Magt har skænket os alt, hvad der hører
      til Liv og Gudfrygtighed ved Erkendelsen af ham, som kaldte os
      ved sin Herlighed og Kraft,
  4.  hvorved han har skænket os de største og dyrebare Forjættelser,
      for at I ved disse skulle få Del i guddommelig Natur, når I
      undfly Fordærvelsen i Verden, som har sin Grund i Begær,
  5.  så anvender just derfor al Flid på i eders Tro at udvise Dyd og
      i Dyden Kundskab
  6.  og i Kundskaben Afholdenhed og i Afholdenheden Udholdenhed og i
      Udholdenheden Gudsfrygt
  7.  og i Gudsfrygten Broderkærlighed og i Broderkærligheden
      Kærlighed.
  8.  Thi når dette findes hos eder og er i Tiltagen, lader det eder
      ikke stå ørkesløse eller ufrugtbare i Erkendelsen af vor Herre
      Jesus Kristus;
  9.  den nemlig, som ikke har dette, er blind, svagsynet, idet han
      har glemt Renselsen fra sine fordums Synder.
 10.  Derfor, Brødre! gører eder des mere Flid for at befæste eders
      Kaldelse og Udvælgelse; thi når I gøre dette, skulle I ingen
      Sinde støde an.
 11.  Thi så skal der rigelig gives eder Indgang i vor Herres og
      Frelsers Jesu Kristi evige Rige.

 12.  Derfor vil jeg ikke forsømme altid at påminde eder om delte,
      ihvorvel I vide det og ere befæstede i den Sandhed, som er til
      Stede hos os.
 13.  Men jeg anser det for ret at vække eder ved Påmindelse, så længe
      jeg er i dette Telt,
 14.  da jeg ved, at Aflæggelsen af mit Telt kommer brat, således som
      jo vor Herre Jesus Kristus har givet mig til Kende.
 15.  Og jeg vil også gøre mig Flid for, at t til enhver Tid efter min
      Bortgang kunne drage eder dette i Minde.
 16.  Thi vi have ikke fulgt klogtigt opdigtede Fabler, da vi
      kundgjorde eder vor Herres Jesu Kristi Kraft og Tilkommelse, men
      vi have været Øjenvidner til hans Majestæt,
 17.  nemlig da han fik Ære og Herlighed af Gud Fader, idet en sådan
      Røst lød til ham fra den majestætiske Herlighed: "Denne er min
      Søn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag."
 18.  Og vi hørte denne Røst lyde fra Himmelen, da vi vare med ham på
      det hellige Bjerg.
 19.  Og des mere stadfæstet have vi det profetiske Ord, hvilket I
      gøre vel i at agte på som på et Lys, der skinner på et mørkt
      Sted, indtil Dagen bryder frem, og Morgenstjernen oprinder i
      eders Hjerter,
 20.  idet I fornemmelig mærke eder dette, at ingen Profeti i Skriften
      beror på egen Tydning.
 21.  Thi aldrig er nogen Profeti bleven fremført ved et Menneskes
      Villie; men drevne af den Helligånd talte hellige Guds Mænd.



 2
  1.  Men der opstod også falske Profeter iblandt Folket, ligesom der
      også iblandt eder vil komme falske Lærere, som ville liste
      fordærvelige Vranglærdomme ind, idet de endog fornægte den
      Herre, som købte dem, og bringe en brat Undergang over sig selv,
  2.  og mange ville efterfølge deres Uterligheder, så Sandhedens Vej
      for deres Skyld vil blive bespottet,
  3.  og i Havesyge ville de med falske Ord skaffe sig Vinding af
      eder; men Dommen over dem har alt fra gamle Dage været i
      Virksomhed, og deres Undergang slumrer ikke.

  4.  Thi når Gud ikke sparede Engle, da de syndede, men nedstyrtede
      dem i Afgrunden og overgav dem til Mørkets Huler for at bevogtes
      til Dom,
  5.  og ikke sparede den gamle Verden, men bevarede Retfærdighedens
      Prædiker Noa selv ottende, da han førte Oversvømmelse over en
      Verden af ugudelige
  6.  og lagde Sodomas og Gomorras Stæder i Aske og domfældte dem til
      Ødelæggelse, så han har sat dem til Forbillede for dem, som i
      Fremtiden ville leve ugudeligt,
  7.  og udfriede den retfærdige Lot, som plagedes af de ryggesløses
      uterlige Vandel,
  8.  (thi medens den retfærdige boede iblandt dem, pintes han Dag for
      Dag i sin retfærdige Sjæl ved de lovløse Gerninger, som han så
      og hørte):
  9.  - da ved Herren at udfri gudfrygtige af Fristelse, men at
      straffe og bevogte uretfærdige til Dommens Dag,
 10.  og mest dem, som vandre efter Kød, i Begær efter Besmittelse, og
      foragte Herskab. Frække, selvbehagelige, bæve de ikke ved at
      bespotte Herligheder,
 11.  hvor dog Engle, som ere større i Styrke og Magt, ikke fremføre
      bespottende Dom imod dem for Herren.
 12.  Men disse ligesom ufornuftige Dyr, der af Natur ere fødte til at
      fanges og ødelægges, skulle de, fordi de bespotte, hvad de ikke
      kende, også ødelægges med hines Ødelæggelse,
 13.  idet de få Uretfærdigheds Løn. De sætte deres Lyst i Vellevned
      om Dagen, disse Skampletter og Skændselsmennesker! De svælge i
      deres Bedragerier, medens de holde Gilde med eder;
 14.  deres Øjne ere fulde af Horeri og kunne ikke få nok af Synd; de
      lokke ubefæstede Sjæle; de have et Hjerte, øvet i Havesyge,
      Forbandelsens Børn;
 15.  de have forladt den lige Vej og ere farne vild, følgende
      Bileams, Beors Søns, Vej, han, som elskede Uretfærdigheds Løn,
 16.  men fik Revselse for sin Overtrædelse: et umælende Trældyr talte
      med menneskelig Røst og hindrede Profetens Afsind.
 17.  Disse ere vandløse Kilder og Tågeskyer, som drives af Storvind;
      for dem er Mørke og Mulm bevaret.
 18.  Thi dem, som ere lige ved at undslippe fra dem, der vandre i
      Vildfarelse, løkke de i Kødets Begæringer ved Uterligheder, idet
      de tale Tomheds overmodige Ord
 19.  og love dem Frihed, skønt de selv ere Fordærvelsens Trælle; thi
      man er Træl af det, som man er overvunden af.
 20.  Thi dersom de, efter at have undflyet Verdens Besmittelser ved
      Erkendelse af vor Herre og Frelser Jesus Kristus, igen lade sig
      indvikle deri og overvindes, da er det sidste blevet værre med
      dem end det første.
 21.  Thi bedre havde det været dem ikke at have erkendt
      Retfærdighedens Vej end efter at have erkendt den at vende sig
      bort fra det hellige Bud, som var blevet dem overgivet.
 22.  Det er gået dem efter det sande Ordsprog: "Hunden vender sig om
      til sit eget Spy, og den toede So til at vælte sig i Sølen."



 3
  1.  Dette er allerede, I elskede! det andet Brev, som jeg skriver
      til eder, hvori jeg ved Påmindelse vækker eders rene Sind
  2.  til at komme de Ord i Hu, som forud ere sagte af de hellige
      Profeter, og eders Apostles Befaling fra Herren og Frelseren,
  3.  idet I først og fremmest mærke eder dette, at i de sidste Dage
      skal der komme Spottere med Spot, som vandre efter deres egne
      Begæringer
  4.  og sige: "Hvad bliver der af Forjættelsen om hans Tilkommelse?
      Fra den Dag, Fædrene sov hen, forblive jo alle Ting, som de
      vare, lige fra Skabningens Begyndelse."
  5.  Thi med Villie ere de blinde for dette, at fra fordums Tid var
      der Himle og en Jord, som var fremstået af Vand og ved Vand i
      Kraft af Guds Ord,
  6.  hvorved den daværende Verden gik til Grunde i en Vandflod.
  7.  Men de nuværende Himle og Jorden holdes ved det samme Ord i
      Forvaring til Ild, idet de bevares til de ugudelige Menneskers
      Doms og Undergangs Dag.
  8.  Men dette ene bør ikke undgå eder, I elskede! at een Dag er for
      Herren som tusinde År, og tusinde År som een Dag.
  9.  Herren forhaler ikke Forjættelsen (som nogle agte det for en
      Forhaling), men han er langmodig for eders Skyld, idet han ikke
      vil, at nogen skal fortabes, men at alle skulle komme til
      Omvendelse.
 10.  Men Herrens Dag skal komme som en Tyv; på den skulle Himlene
      forgå med stort Bulder, og Elementerne skulle komme i Brand og
      opløses, og Jorden og alt, hvad der er på den, skal opbrændes.

 11.  Efterdi da alt dette opløses, hvor bør I da ikke færdes i hellig
      Vandel og Gudsfrygt,
 12.  idet I forvente og fremskynde Guds Dags Tilkommelse, for hvis
      Skyld Himle skulle antændes og opløses, og Elementer komme i
      Brand og smelte.
 13.  Men vi forvente efter hans Forjættelse nye Himle og en ny Jord,
      i hvilke Retfærdighed bor.
 14.  Derfor, I elskede! efterdi I forvente dette, så gører eder Flid
      for at findes uplettede og ulastelige for ham i Fred,
 15.  og agter vor Herres Langmodighed for Frelse; ligesom også vor
      elskede Broder Paulus efter den ham givne Visdom har skrevet til
      eder,
 16.  som han også gør i alle sine Breve, når han i dem taler om disse
      Ting; i dem findes der Ting, vanskelige at forstå, som de
      ukyndige og ubefæstede fordreje, ligesom også de øvrige
      Skrifter, til deres egen Undergang.
 17.  Da I altså, I elskede! vide det forud, såvogter eder, for at I
      ikke skulle rives med af de ryggesløses Vildfarelse og affalde
      fra eders egen Fasthed;
 18.  men vokser i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi Nåde og
      Kundskab!  Ham tilhører Herligheden både nu og indtil Evighedens
      Dag!