Første Krønikebog
1
1. Adam, Set Enosj,
2. Kenan, Mahalal'el, Jered,
3. Enok, Metusalem, Lemek,
4. Noa, Sem, Kam og Jafet.
5. Jafets Sønner: Gomer, Magog, Madaj, Javan, Tubal, Mesjek og
Tiras.
6. Gomers Sønner: Asjkenaz, Rifat og Togarma.
7. Javans Sønner: Elisja, Tarsis, Kitæerne og Rodosboerne.
8. Kams Sønner: Kusj, Mizrajim, Put og Kana'an.
9. Kusj' Sønner: Seba, Havila, Sabta, Ra'ma og Sabteka. Ra'mas
Sønner: Saba og Dedan.
10. Og Kusj avlede Nimrod, som var den første Storhersker på Jorden.
11. Mizrajim avlede Luderne, Anamerne, Lehaberne, Naftuherne,
12. Patruserne, Kasluherne, fra hvem Filisterne udgik, og
Kaftorerne.
13. Kana'an avlede Zidon, hans førstefødte, og Het,
14. Jebusiterne, Amoriterne, Girgasjiterne,
15. Hivviterne, Arkiterne, Siniterne,
16. Arvaditerne, Zemariterne og Hamatiterne.
17. Sems Sønner: Elam, Assur, Arpaksjad, Lud og Aram. Arams Sønner:
Uz, Hul, Geter og Masj.
18. Arpaksjad avlede Sjela; Sjela avlede Eber;
19. Eber fødtes der to Sønner; den ene hed Peleg, thi på hans Tid
adsplittedes Jordens Befolkning, og hans Broder hed Joktan.
20. Joktan avlede Almodad, Sjelef, Hazarmavet, Jera,
21. Hadoram, Uzal, Dikla,
22. Ebal, Abimael, Saba,
23. Ofir, Havila og Jobab. Alle disse var Joktans Sønner.
24. Sems Sønner: Arpaksjad, Sjela,
25. Eber, Peleg, Re'u,
26. Serug, Nakor, Tara
27. og Abram, det er Abraham.
28. Abrahams Sønner: Isak og Ismael.
29. Dette er deres Slægtebog: Ismaels førstefødte Nebajot, dernæst
Kedar, Adbe'el, Mibsam,
30. Misjma, Duma, Massa, Hadad, Tema,
31. Jetur, Nafesj og Kedma. Det var Ismaels Sønner.
32. De Sønner, som Abrahams Medhustru Hetura fødte: Zimran, Joksjan,
Medan, Midjan, Jisjbak og Sjua. Joksjans Sønner: Saba og Dedan.
33. Midjans Sønner: Efa, Efer, Hallok, Ahida og Elda'a. Alle disse
var Keturas Sønner.
34. Abraham avlede Isak. Isaks Sønner: Jakob og Esau.
35. Esaus Sønner: Elifaz, Re'uel, Je'usj, Jalam og Kora.
36. Elifaz's Sønner: Teman, Omar, Zef, Gatam, Kenaz, Timna og
Amalek.
37. Re'uels Sønner: Nahat, Zera, Sjamma og Mizza.
38. Se'irs Sønner: Lotan, Sjobal, Zib'on, Ana, Disjon, Ezer og
Disjan.
39. Iotans Sønner: Hori og Hemam; og Lotans Søster var Timna.
40. Sjobals Sønner: Alvan, Manahat, Ebal, Sjeft og Onam. Zib'ons
Sønner: Ajja og Ana.
41. Anas Sønner: Disjon. Disjons Sønner: Hemdan. Esjban, Jitran og
Keran.
42. Ezers Sønner: Bilhan, Za'avan og Akan. Disjans Sønner: Uz og
Aran.
43. Følgende var de Konger, der herskede i Edoms, Land, før
Israeliterne fik Konger: Bela, Beors Søn; hans By hed Dinhaba.
44. Da Bela døde, blev Jobab, Zeras Søn fra Bozra, Konge i hans
Sted.
45. Da Jobab døde, blev Husjam fra Temaniternes Land Konge i hans
Sted.
46. Da Husjam døde, blev Hadad, Bedads Søn, Konge i hans Sted; det
var ham, der slog Midjaniterne på Moabs Slette; hans By hed
Avit.
47. Da Hadad døde, blev Samla fra Masreka Konge i hans Sted.
48. Da Samla døde, blev Sja'ul fra Rehobot ved Floden Konge i hans
Sted.
49. Da Sja'ul døde, blev Ba'al-Hanan, Akbors Søn, Konge i hans Sted.
50. Da Ba'al-Hanan døde, blev Hadad Konge i hans Sted; hans By hed
Pa'i, og hans Hustru hed Mehetab'el, en Datter af Matred, en
Datter af Mezahab.
51. DaHadad døde, fremtrådte Edoms Stammehøvdinger: Høvdingerne
Timna, Alja, Jetet,
52. Oholibama, Ela, Pioon,
53. Kenaz, Teman, Mibzar,
54. Magdiel og Iram. Det var Edoms Stammehøvdinger.
2
1. Israels Sønner var følgende: Ruben, Simeon, Levi, Juda, Issakar,
Zabulon,
2. Dan, Josef, Benjamin, Naftali, Gad og Aser.
3. Judas Sønner: Er, Onan og Sjela; disse tre fødtes ham af
Kana'anæer kvinden Batsjua. Men Er, Judas førstefødte, var
HERREN imod, og han lod ham dø.
4. Derpå fødte Judas Sønnekone Tamar ham Perez og Zera, så at Judas
Sønner i alt var fem.
5. Perez's Sønner: Hezron og Hamul.
6. Zeras Sønner: Zimri, Etan, Heman, Kalkol og Darda, i alt fem.
7. Karmis Sønner: Akar, der styrtede Israel i Ulykke, idet han
forgreb sig på det Gods, der var lagt Band på.
8. Etans Sønner: Azarja.
9. Hezrons Sønner, som fødfes ham: Jerame'el, Ram og Kelubaj.
10. Ram avlede Amminadab; Amminadab avlede Nahasjon, Judæernes
Øverste;
11. Nahasjon avlede Salma; Salma avlede Boaz;
12. Boaz avlede Obed; Obed avlede Isaj;
13. Isaj avlede sin førstefødte Eliab, sin anden Søn Abinadab, sin
tredje Søn, Sjim'a,
14. sin fjerde Søn Netan'el, sin femte Søn Raddaj,
15. sin sjette Søn Ozem og sin syvende Søn David;
16. deres Søstre var Zeruja og Abigajil. Zerujas Sønner: Absjaj,
Joab og Asa'el, tre.
17. Abigajil fødte Amasa, hvis Fader var Ismaeliten Jeter.
18. Hezrons Søn Kaleb avlede med sin Hustru Azuba Jeriot; og hendes
Sønner var følgende: Jesjer, Sjobab og Ardon.
19. Da Azuba døde, ægtede Kaleb frat, som fødte ham Hur.
20. Hur avlede Uri, og Uri avlede Bezal'el.
21. Derefter gik Hezron ind til Gileads Fader Makirs Datter, som han
ægtede, da han var tredsindstyve År gammel, og hun fødte ham
Segub.
22. Segub avlede Ja'ir, som ejede tre og tyve Byer i Gileads Land.
23. Men Gesjur og Aram fratog dem Ja'irs Teltbyer, Kenat med
Småbyer, tresindstyve Byer. Alle disse var Gileads Fader Makirs
Sønner.
24. Efter Hezrons Død gik Kaleb ind til sin Fader Hezrons Hustru
Efrata, og hun fødte ham Asjhur, der blev Fader til Tekoa.
25. Jerame'els, Hezrons førstefødtes, Sønner: Ram, den førstefødte,
dernæst Buna, Oren og Ozem, hans Brødre.
26. Og Jerame'el havde en anden Hustru ved Navn Atara, som var Moder
til Onam.
27. Rams, Jerame'els førstefødtes, Sønner: Ma'az, Jamin og Eker.
28. Onams Sønner: Sjammaj og Jada. Sjammajs Sønner: Nadab og
Abisjur.
29. Abisjurs Hustru hed Abihajil; hun fødte ham Aban og Molid.
30. Nadabs Sønner: Seled og Appajim; Seled døde barnløs.
31. Appajims Sønner: Jisj'i. Jisj'is Sønner: Sjesjan. Sjesjans
Sønner: Alaj.
32. Sjammajs Broder Jadas Sønner: Jeter og Jonatan. Jeter døde
barnløs.
33. Jonatans Sønner: Pelet og Zaza. Det var Jerame'els Efterkommere.
34. Sjesjan havde kun Døtre, ingen Sønner. Men Sjesjan havde en
ægyptisk Træl ved Navn Jarha,
35. og Sjesjan gav sin Træl Jarha sin Datter til Ægte, og hun fødte
ham Attaj.
36. Attaj avlede Natan; Natan avlede Zabad;
37. Zabad avlede Eflal; Eflal avlede Obed;
38. Obed avlede Jehu; Jehu avlede Azarja;
39. Azarja avlede Helez; Helez avlede El'asa;
40. El'asa avlede Sismaj; Sismaj avlede Sjallum;
41. Sjallum avlede Jekamja; Jekamja avlede Elisjama.
42. Jerame'els Broder Kalebs Sønner: Maresja, hans førstefødte, som
var Fader til Zif. Maresjas Sønner: Hebron.
43. Hebrons Sønner: Kora, Tappua, Rekem og Sjema.
44. Sjema avlede Raham, der var Fader til Jorke'am. Rekem avlede
Sjammaj.
45. Sjammajs Søn var Maon, som var Fader til Bet-Zur.
46. Kalebs Medhustru Efa fødte Karan, Moza og Gazez; Karan avlede
Gazez.
47. Jadajs Sønner: Regem, Jotam, Gersjan, Pelet, Efa og Sja'af.
48. Halebs Medhustru Ma'aka fødfe Sjeber og Tirhana.
49. Sja'af, Madmannasader, avlede Sjeva, Makbenas Fader og Gibeas
Fader. Kalebs Datter var Aksa.
50. Det var Halebs Efterkommere. Hurs, Efratas førstefødtes, Sønner:
Sjobal, Kirjat-Jearims Fader,
51. Salma, Betlehems Fader, og Haref, Bef-Gaders Fader.
52. Sjobal, Birjat-Jearims Fader, havde følgende Sønner: Reaja,
Halvdelen af Manahatiterne.
53. Kirjat-Jearims Slægter: Jitriterne, Putiterne, Sjumatiterne og
Misjraiterne; fra dem udgik Zor'atiterne og Esjtaoliterne.
54. Salmas Sønner: Betlehem, Netofatiterne, Atarot-Bet-Joab,
Halvdelen af Manahatiterne og Zor'iterne.
55. De i Jabez bosatte skriftlærdes Slægter: Tir'atiterne,
Sjim'atiterne og Sukatiterne, det er Kiniterne, som nedstammede
fra Hammat, Rekabs Slægts Fader.
3
1. Davids Sønner, som fødtes ham i Hebron, var følgende: Ammon, den
førstefødte, som han havde med Ahinoam fra Jizre'el, den anden
Daniel, med Abigajil fra Karmel,
2. den tredje Absalom, en Søn af Ma'aka, Kong Talmaj af Gesjurs
Datter, den fjerde Adonija, Haggits Søn,
3. den femte Sjefafja, som han havde med Abital, den sjette
Jitream, som han havde med sin Hustru Egla.
4. Seks fødtes ham i Hebron, hvor han herskede syv År og seks
Måneder. Tre og tredive År herskede han i Jerusalem.
5. Følgende fødtes ham i Jerusalem: Sjim'a, Sjobab, Natan og
Salomo, hvilke fire han havde med Ammiels Datter Batsjua;
6. fremdeles Jibhar, Elisjama, Elifelet,
7. Noga, Nefeg, Jafia,
8. Elisjama. Be'eljada og Elifelet, i alt ni.
9. Det var alle Davids Sønner foruden Medhustruernes Sønner; og
Tamar var deres Søster.
10. Salomos Søn Rehabeam, hans Søn Abija, hans Søn Asa, hans Søn
Josafat,
11. hans Søn Joram, hans Søn Ahazja, hans Søn Joas,
12. hans Søn Amazja, hans Søn Azarja, hans Søn Jotam,
13. hans Søn Akaz, hans Søn Ezekias, hans Søn Manasse,
14. hans Søn Amon, hans Søn Josias.
15. Josias's Sønner: Johanan, den førstefødte, den anden Jojakim,
den tredje Zedekias, den fjerde Sjallum.
16. Jojakims Sønner: Hans Søn Jekonja, hans Søn Zedekias.
17. Den fængslede Jekonjas Sønner: Hans Søn Sjealtiel,
18. Malkiram, Pedaja, Sjen'azzar, Jekamja, Hosjama og Nedabja.
19. Pedajas Sønner: Zerubbabel og Sjim'i. Zerubbabels Sønner:
Mesjullam og Hananja og deres Søster Sjelomit.
20. Mesjullams Sønner: Hasjuba, Ohel, Berekja, Hasadja og Jusjab
Hesed, fem.
21. Hananjas Sønner: Pelatja, Jesja'ja, Refaja, Arnan, Obadja og
Sjekanja.
22. Sje'kanjas Sønner: Sjemaja, Hattusj, Jig'al, Baria, Nearja og
Sjafat, seks.
23. Nearjas Sønner: Eljoenaj, Hizkija og Azrikam, tre.
24. Eljoenajs Sønner: Hodavja, Eljasjib, Pelaja, Akkub, Johanan,
Delaja og Anani, syv.
4
1. Judas Sønner: Perez, Hezron, Karmi, Hur og Sjobal.
2. Sjobals Søn Reaja avlede Jahat; Jahat avlede Ahumaj og
Lahad. Det var Zor'atitemes Slægter.
3. Etams Fader Hurs Sønner var følgende: Jizre'el, Jisjma og
Jidbasj; deres Søster hed Hazlelponi;
4. og Penuel, Gedors Fader, og Ezer, Husjas Fader; det var Efratas'
førstefødte Hurs, Betlehems Faders, Sønner.
5. Asjhur, Tekoas Fader, havde to Hustruer: Hel'a og Na'ara.
6. Na'ara fødte ham Ahuzzam, Hefer, Teme'ni og Ahasjtariteme; det
var Na'aras Sønner.
7. Hel'as Sønner: Zeret, Zohar, Etnan og Koz.
8. Koz avlede Anub, Hazzobeba og Aharhels "Harums Søns, Slægter.
9. Jabez var mere anset end sine Brødre. Hans Moder havde givet ham
Navnet Jabez, idet hun sagde: "Jeg har født ham med Smerte!
10. Jabez påkaldte Israels Gud således: "Gid " du vilde velsigne mig
rigeligt og gøre mit Område stort, lade din Hånd være med mig og
fri mig fra Ulykke, så der ikke voldes mig Smerte! Og Gud gav
ham alt, hvad han bad om.
11. Kelub, Sjuhas Broder, avlede Mehir, det er Esjtons Fader.
12. Esjton avlede Bet-Rafa, Pasea og Tehinna, Fader til Nahasjs By;
det er Mændene fra Reka.
13. Kenaz's Sønner: Otniel og Seraja. Otniels Sønner: Hatat og
Meonotaj.
14. Meonotaj avlede Ofra. Seraja avlede Joab, Fader. til
Ge-Harasjim; de var nemlig Håndværkere.
15. Jefunnes Søn kalebs Sønner: Ir, Ela og Na'am, Elas Sønner. og
Kenaz.
16. Perez's Sønner: Jehallel'el og Ezra. Je'hallel'els Sønner: Zif,
Zifa, Tireja og Asar'el.
17. Ezras Sønner: Jeter, Mered og Efer. Jeter avlede Mirjam, Sjammaj
og Jisjba, Esjtemoas Fader.
18. Hans judæiske Hustru fødte Jered, Gedors Fader, Heber, Sokos
Fader, og Jekutiel, Zanoas Fader.
19. Sønnerne af Faraos Datter Bitja, som Mered ægtede, var følgende:
Nahams Søsters, Sønner var følgende: Garmiten og Ma'akafiten
Esjtemoa.
20. Sjimons Sønner: Amnon og Rinna, Benhanan og Tilon. Jisj'is
Sønner: Zohet. Zohets Søn:
21. Judas Søn Sjelas Sønner: Er, Lekas Fader, Lada, Maresjas Fader
Linnedvæveriets Slægter af Asjbeas Hus,
22. Jokim, Kozebas Mænd og Joasj og Saraf, som herskede over Moab og
vendte tilbage til Betlehem. Det er jo gamle Begivenheder.
23. Dette er Pottemagerne og Beboerne i Netaim og Gedera; de boede
der i Kongens Nærhed og stod i hans Tjeneste.
24. Simeons Sønner: Nemuel, Ja'min, Jarib, Zera og Sja'ul
25. hans Søn Sjallum, hans Søn Mibsam, hans Søn Misjma.
26. Misjmas Sønner: Hans Søh Hammuel, hans Søn Zakkur, hans Søn
Sjim'i.
27. Sjim'i havde seksten Sønner og seks Døtre; men hans Brødre havde
ikke mange Sønner, og deres hele Slægt blev ikke så talrig som
Judæerne.
28. De boede i Be'ersjeba Molada, Hazar-Sjual,
29. Bilha, Ezem, Tolad,
30. Betuel, Horma, Ziklag,
31. Bet-Markabot, Hazar-Susim, Bet-Bir'i og Sja'arajim - det var
indtil Davids Regering deres Byer
32. med Landsbyer - fremdeles Etam, Ajin, Rimmon, Token og Asjan,
fem Byer;
33. desuden alle deres Landsbyer, som lå rundt om disse Byer indtil
Ba'al. Det var deres Bosteder; og de havde deres egen Slægtebog.
34. Fremdeles: Mesjobab, Jamlek, Amazjas Søn Josja,
35. Joel, Jehu, en Søn af Josjibja, en Søn af Seraja, en Søn af
Asiel,
36. Eljoenaj, Ja'akoba, Jesjohaja, Asaja, Adiel, Jesimiel, Benaja
37. og Ziza, en Søn af Sjif'i, en Søn af Allon, en Søn af Jedaja, en
Søn af Sjimri, en Søn af Sjemaja;
38. de her ved Navn nævnte var Øverster i deres Slægter, efter at
deres Fædrenehuse havde bredt sig stærkt.
39. Da de engang drog i Retning af Gerar østen for Dalen for at søge
Græsning til deres Småkvæg,
40. fandt de fed og god Græsning, og Landet var udstrakt, og der var
Fred og Ro, da de tidligere Beboere nedstammede fra Kam.
41. I Kong Ezekias af Judas Dage drog de her ved Navn nævnte hen og
overfaldt deres Telte og slog Me'uniterne, som de traf der, og
de lagde Band på dem, så de nu ikke mere er til; derefter bosate
de sig i deres Land, da der var Græsning til deres Småkvæg.
42. Af dem, af Simeoniterne, drog 500 Mand til Se'irs Bjerge under
Ledelse af Pelatja, Nearj'a, Refaja og Uzziel, Jisj'is Sønner,
43. og de nedhuggede de sidste Amalekiter, der var tilbage; og de
bosatte sig der og bor der den Dag i Dag.
5
1. Rubens, Israels førstefødtes, Sønner - han var nemlig den
førstefødte, men da han vanærede sin Faders Leje, gaves hans
Førstefødselsret til Israels Søn Josefs Sønner, dog ikke
således, at de i Slægtebogen opføres som førstefødte;
2. thi Juda herskede over sine Brødre, og af hans Midte skulde
Fyrsten tages, men Førstefødselsretten blev Josefs
3. Rubens, Israels førstefødtes, Sønner: Hanok, Pallu, Hezron og
Karmi.
4. Joels Sønner: Hans Søn Sjemaja, hans Søn Gog, hans Søn Sjim'i
5. hans Søn Mika, hans Søn Reaja, hans Søn Ba'al
6. hans Søn Be'era, hvem Assyrerkongen Tillegat-Pilneser førte i
Landflygtighed, da han var Rubeniternes Øverste.
7. Og hans Brødre efter deres Slægter, somde var optegnede i
Slægtebogen efter deres Nedstamning Først Je'iel, dernæst
Zekarja
8. og Bela, en Søn af Azaz, en Søn af Sjema, en Søn af Joel, som
boede i Aroer og hen til Nebo og Ba'al-Meon;
9. og mod Øst nåede det Område, hvor han boede, hen imod
Ørkenegnene, der strækker sig over mod Eufratfloden; thi de
havde talrige Hjorde i Gileads Land.
10. I Sauls Dage førte de Krig med Hagriterne, og disse faldt i
deres Hånd; så bosatte de sig i deres Telte på hele Gileads
Østside.
11. Gads Sønner, som boede lige over for dem i Basans Land indtil
Salka:
12. Først Joel, dernæst Sjafam, Ja'naj og Sjafat i Basan;
13. og deres Brødre efter deres Fædrenehuse: Mikael, Mesjullam,
Sjeba, Joraj, Jakan, Zia og Eber, syv.
14. De var Sønner af Abihajil, en Søn af Huri, en Søn af Jaroa, en
Søn af Gilead, en Søn af Mikael, en Søn af Jesjisjaj, en Søn af
Jado, en Søn af Buz.
15. Ahi, en Søn af Abdiel, en Søn af Guni, var Overhoved for deres
Fædrenehuse.
16. De boede i Gilead, i Basan og Småbyerne det og i alle Sirjons
Græsgange, så langt de strækker sig.
17. De indførtes alle i Slægtebog i Kong Jotam af Judas og Kong
Jeroboam af Israels Dage.
18. Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme, alle de
krigsdygtige Mænd, der har Skjold og Sværd, spændte Bue og var
øvet i Kamp, 44760 Mand, der kunde drage i Kamp,
19. førte Krig med Hagriterne, Jetur, Nafisj og Nodab;
20. og de fik Hjælp imod dem, så at Hagriterne og alle deres
Forbundsfæller overgaves i deres Hånd, thi de råbte til Gud i
Kampen, og han bønhørte dem, fordi de slog deres Lid til ham.
21. Så tog de deres Hjorde, 50.000 Kameler, 250.000 Stykker Småkvæg,
2.000 Æsler og 100.000 Mennesker som Bytte.
22. Der skete nemlig et stort Mandefald, thi Gud havde villet
Krigen; og de boede nu i Landet i deres Sted lige til
Landflygtigheden.
23. Manasses halve Stammes Sønner boede i Landet fra Basan til
Ba'al-Hermon, Senir og Hermonbjerget; de var talrige.
24. Overhovederne for deres Fædrenehuse var følgende: Efer, Jisj'i,
Eliel, Azriel, Jirmeja, Hodavja og Jadiel, dygtige Krigere og
navnkundige Mænd, Overhoveder for deres Fædrenehuse.
25. Men de var deres Fædres Gud utro og bolede med de Guder, der
dyrkedes af Landets Folkeslag, som Gud havde udryddet foran dem.
26. Da æggede Israels Gud Assyrerkongerne Puls og Tillegat-Pilnesers
Sind, så han slæbte dem bort, Rubeniterne, Gaditerne og Manasses
halve Stamme, og bragte dem til Hala, Habor, Hara og
Gozan-floden, hvor de er den Dag i Dag.
6
1. Levis Sønner: Gerson, Kehat og Merari.
2. Kehats Sønner: Amram, Jizhar, Hebron og Uzziel.
3. Amrams Børn: Aron, Moses og Mirjam. Arons Sønner: Nadab, Abihu,
Eleazar og Itamar.
4. Eleazar avlede Pinehas; Pinehas avlede Abisjua;
5. Abisjua avlede Bukki; Bukki avlede Uzzi;
6. Uzzi avlede Zeraja; Zeraja avlede Merajot;
7. Merajot avlede Amarja; Amarja avlede Ahitub;
8. Ahitub avlede Zadok; Zadok avlede Ahima'az;
9. Ahima'az avlede Azarja; Azarja avlede Johanan;
10. Johanan avlede Azarja, der var Præst i det Tempel, Salomo
byggede i Jerusalem;
11. Azarja avlede Amarja; Amarja avlede Ahitub;
12. Ahitub avlede Zadok; Zadokavlede Sjallum;
13. Sjallum avlede Hilkija; Hilkija avlede Azarja;
14. Azarja avlede Seraja; Seraja avlede Jozadak,
15. Men Jozadak drog med, da HERREN lod Juda og Jerusalem føre i
Landflygtighed af Nebukadnezar.
16. Levis ønner: Gerson, Kehat og Me'rari.
17. Navnene på Gersons Sønner var følgende: Libni og Sjim'i.
18. Kehats Sønner: Amram, Jizhar, Hebron og Uzziel.
19. Meraris Sønner: Mali og Nusji. Det er Leviternes Slægter efter
deres Fædrenehuse.
20. Fra Gerson nedstammede: Hans Søn Libni, hans Søn Jahat, hans Søn
Zimma,
21. hans Søn Joa, hans Søn Iddo, hans Søn Zera og hans Søn Jeateraj.
22. Kehats Sønner: Hans Søn Amminadab, hans Søn Kora, hans Søn
Assir,
23. hans Søn Elkana, hans Søn Ebjasaf, hans Søn Assir,
24. hans Søn Tahat, hans Søn Uriel, hans Søn Uzzija og hans Søn
Sja'ul.
25. Elkanas Sønner: Amasaj og Ahimot,
26. hans Søn Elkana, hans Søn Zofaj, hans Søn Tohu,
27. hans Søn Eliab, hans Søn Jeroham,hans SønElkana oghans Søn
Samuel.
28. Samoels Sønner: Joel, den førstefødte, og den anden Abija.
29. Meraris Sønner: Mali, hans Søn Libni, hans Søn Sjim'i, hans Søn
Uzza,
30. hans Søn Sjim'a, hans Søn Haggija og hans Søn Asaja.
31. Følgende er de, hem David overdrog Sangen i HERRENs Hus, efter
at Arken havde fået et Hvilested,
32. ogsom gjorde Tjeneste foran Åbenbaringsteltets Bolig som
Sangere, indtil Salomo byggede HERRENs Hus i Jerusalem; de
udførte deres Tjeneste efter de Forskrifter, der var dem givet.
33. De, som udførfe denne Tjeneste, og deres Sønner var følgende: Af
Hehatiterne Sangeren Heman, en Søn af Joel, en Søn af Samuel,
34. en Søn af Elkana, en Søn af Jeroham, en Søn af Eliel, en Søn af
Toa,
35. en Søn af Zuf, en Søn af Elkana, en Søn af Mahat, en Søn af
Amasaj,
36. en Søn af Elkaoa, en Søn af Joel, en Søn af Azarja, en Søn af
Zefanja,
37. en Søn af Tahat, en Søn af Assir, en Søn af Ebjasaf, en Søn af
Hora,
38. en Søn af Jizhar, en Søn af Kehat, en Søn af Levi, en Søn af
Israel.
39. Hans Broder Asaf, der havde Plads til højre for ham: Asaf, en
Søn af Berekja, en Søn af Sjim'a,
40. en Søn af Mikael, en Søn af Ba'aseja, en Søn af Malkija,
41. en Søn af Etni, en Søn af Zera, en Søn af Adaja,
42. en Søn af Etan, en Søn af Zimma, en Søn af Sjim'i,
43. en Søn af Jahat, en Søn af Gerson, en Søn af Levi.
44. Deres Brødre, Meraris Sønner, der havde Plads til venstre: Etan,
en, Søn af Kisji en Søn af Abdi, en af Malluk,
45. en Søn af Hasjabja, en Søn af Amazja, en Søn af Hilkija,
46. en Søn af Amzi, en Søn af Bani, en Søn af Sjemer,
47. en Søn af Mali en Søn af Musji, en Søn af Merari, en Søn af
Levi.
48. Deres Brød Leviterne var pligtige at gøre alt Arbejdet ved Guds
Hus's Bolig;
49. men Aron og hans Sønner ofrede Røgofre på Brændofferalteret og
Røgofferalteret, de udførte alt Arbejde i det Allerhelligste og
skaffede Israel Soning, ganske som Guds Tjener Moses havde
påbudt.
50. Arons Sønner var følgende: Hans Søn Eleazar, hans Søn Pinehas,
hans Søn Abisjua,
51. hans Søn Bukki, hans Søn Uzzi, hans Søn Zeraja,
52. hans Søn Merajot, hans Søn Amarja, hans Søn Ahitub, 53; hans Søn
Zadok og hans Søn Ahima'az.
54. Deres Boliger, deres Teltlejre i deres Område var følgende:
Arons Sønner af Kehatiternes Slægt - thi, for dem faldt Loddet
først
55. gav man Hebron i Judas Land med tilhørende Græsmarker;
56. men Byens Landområde og Landsbyer gav, man Haleb, Jefunnes Søn.
57. Arons Sønner gav, man Tilflugtsbyen Hebron, Libna.. med
Græsmarker. Jattir, Esjtemoa, med Græsmarker,
58. Hilen med Græsmarker, Debir med Græsmarker,
59. Asjan med Græsmarker, Jutta med Græsmarker og Bet-Sjemesj med
Græsmarker:
60. Af Benjamins Stamme: Gibeon med Græsmarker, Geba med Græsmarker,
Alemet med Græsmarker og Anatot med Græsmarker. I alt tretten
Byer med Græsmarker.
61. Kehats øvrige Sønner tilfaldt efter deres Slægter ved
Lodkastning ti Byer af Efraims og Dans Stammer og Manasses halve
Stamme.
62. Gersons Sønner tilfaldt efter deres Slægter tretten Byer af
Issakars, Asers og Naftalis Stammer og Manasses halve Stamme i
Basan.
63. Meraris Sønner tilfaldt efter deres Slægter ved Lodkastning tolv
Byer af Rubens, Gads og Zebulons Stammer.
64. Så gav Israeliterne Leviterne Byerne med Græsmarker.
65. De gav dem ved Lodkastning af Judæernes, Simeoniternes og
Benjaminiternes Stammer de ovenfor nævnte Byer.
66. Kehatiternes Slægter fik de dem ved Lodkastning tildelte Byer af
Efraims Stamme;
67. man gav dem Tilflugtsbyen Sikem med Græsmarker i Efraims Bjerge,
Gezer med Græsmarker,
68. Jokmeam med Græsmarker. Bet-Horon med Græsmarker,
69. Ajjalon med Græsmarker og Gat: Rimmon med Græsmarker;
70. af Manasses halve Stamme Aner med Græsmarker og Jibleam med
Græsmarker; det tilfaldt de øvrige Hehatiters Slægter.
71. Gersoniterne efter deres Slægter tilfaldt af den anden Halvdel
af Manasses Stamme Golan i Basan med Græsmarker og Asjtarot med
Græsmarker;
72. af Issakars Stamme Kedesj med Græsmarker, Dobrat med Græsmarker,
73. Jarmut med Græsmarker og En-Gannim med Græsmarker;
74. af Asers Stamme Masjal med Græsmarker, Abdon med Græsmarker,
75. Hukok med Græsmarker og Rehob med Græsmarker;
76. af Naftalis Stamme Bedesj i Galilæa med Græsmarker, Hammot med
Græsmarker og Kirjatajim med Græsmarker.
77. De øvrige Leviter, Merariterne, tilfaldt af Zebulons Stamme
Rimmon med Græsmarker og Tabor med Græsmarker;
78. og hinsides Jordan over for Jeriko, østen for Jordan, af Rubens
Stamme Bezer i Ørkenen med Græsmarker, Jaza med Græsmarker,
79. Kedemot med Græsmarker og Mefa'at med Græsmarker;
80. af Gads Stamme Ramot i Gilead med Græsmarker, Mahanajim med
Græsmarker,
81. Hesjbon med Græsmarker og Ja'zer med Græsmarker.
7
1. Issakas Sønner var: Tola, Pua, Jasjub og Sjimron, fire.
2. Tolas Sønner: Uzzi, Refaja, Jeriel, Jamaj, Jibsam og Sjemuel,
Overhoveder for Tolas Fædrenehuse, dygtige Krigere. Efter deres
Slægtebøger udgjorde deres Tal på Davids Tid 22600.
3. Uzzis Sønner: Jizraja, Jizrajas Sønner Mikael, Obadja, Joel og
Jissjija, fem, alle sammen Overhoveder.
4. Til dem hørte efter deres Slægtebøger, efter deres Fædrenehuse,
krigsrustede Skarer, 36000; de havde nemlig mange kvinder og
Børn.
5. Deres Brødre, alle Issakars Slægter, var dygtige Krigere; de,
som var indført i deres Slægtebog, udgjorde i alt 87 000.
6. Benjamins Sønner: Bela, Beker og Jediael, tre.
7. Belas Sønner: Ezbon, Uzzi, Uzziel Jerimot og Iri, fem,
Overhoveder for Fædrenehuse, dygtige Krigere; de, som var
indført i deres Slægtebog, udgjorde 22034.
8. Bekers Sønner: Zemira, Joasj, Eliezer, Eljoenaj, Omri, Jeremot,
Abija, Anatot og Alemet; alle disse var Bekers Sønner;
9. de, som var indført i deres Slægtebog efter deres Slægter,
Overhovederne for Fædrenehusene, dygtige Krigere, udgjorde 20
200.
10. Jediaels Sønner: Bilhan; Bilhans Sønner: Je'usj, Binjamin, Ehud,
Kena'ana, Zetan, Tarsjisj og Ahisjahar;
11. alle disse var Jediaels Sønner, Overhoveder for deres
Fædrenehuse, dygtige Krigere, 17200 øvede Krigere.
12. Og Sjuppim og Huppim var Irs Sønner, og Husjim var Ahers Sønner
13. Naftalis Sønner var: Jabaziel, Guni, Jezer og Sjallum. Bilhas
Sønner:.
14. Manasses Sønner, som hans aramaiske Medhustru fødte: Hun fødte
Makir, Gileads Fader.
15. Gilead ægtede en Kvinde ved Navn Ma'aka; hans Søster hed
Hammoleket, og hans Broder hed Zelobad; Zelofbad havde kun
Døtre.
16. Gileads Hustru Ma'aka fødte en Søn, som hun kaldte Peresj,
medens hans Broder hed Sjeresj; hans Sønnervar Ulam og Rekem.
17. Ulams Sønner: Bedan. Det var Sønner af Gilead, en Søn af Makir,
en Søn af Manasse.
18. Hans Søster Hammoleket fødte Isjhod, Abiezer og Mala.
19. Sjemidas Sønner: Ajan, Sjekm, Likhi og Ani'am.
20. Efraims Sønner: Sjutela hans Søn Bered, hans Søn Tahat, hans Søn
El'ada, hans Sønahat,
21. hans Søn Zabad, hans Søn Sjutela - og Ezer og El'ad. Dem dræbte
Mændene fra Gat, de indfødfe i Landet, fordi de var draget ned
for at tage deres Hjorde.
22. Deres Fader Efraim sørgede i lang Tid over dem, og hans Brødre
kom for at trøste ham.
23. Så gik han ind til sin Hustru, og hun blev frugtsommelig og
fødte en Søn, som han kaldte Beri'a, fordi hans Hus var i
Ulykke, da det skete.
24. Hans Datter var Sje'era, som byggede Nedre- og Øvre-Bet-Horon og
Uzzen-Sje'era.
25. Hans Søn var Refa, hans Søn Resjef, hans Søn Tela, hans Søn
Tahan,
26. hans Søn Ladan, hans Søn Ammihud, hans Søn Elisjama,
27. hans Søn Nun, hans Søn Josua.
28. Deres Besiddelser og Boliger var Betel med Småbyer, mod Øst
Na'aran, mod Vest Gezer med Småbyer, fremdeles Sikem med Småbyer
indtil Ajja med Småbyer;
29. langs Manassiternes Grænse Bet-Sjean med Småbyer, Ta'anak med
Småbyer, Megiddo med Småbyer og Dor med Småbyer. I dem boede
Israels Søn Josefs Sønner.
30. A Sønner: Jimna, Jisjva, Jisjvi og Beri'a og deres Søster Sera.
31. Beri'as Sønner: Heber og Malkiel, som var Birzajits Fader.
32. Heber avlede Jaflet, Sjomer, Hotam og deres Søster Sjua.
33. Jaflets Sønner: Pasak, Bimhal og Asjvat; det var Jaflets Sønner.
34. Sjemers Sønner: Ahi, Roga, Hubba og Aram.
35. Hans Broder Hotams Sønner: Zofa, Jimna, Sjelesj og Amal.
36. Zofas Sønner: Sua, Harnefer, Sjual, Beri, Jimra,
37. Bezer, Hod, Sjamma, Sjilsja, Jitran og Be'era.
38. Jeters Sønner: Jefunne, Pispa og Ara.
39. Ullas Sønner: Ara, Hanniel og Rizja.
40. Alle disse var Asers Sønner. Overhoveder for Fædrenehusene,
udsøgte dygtige Krigere, Overhoveder for Øversterne. De, der var
indført i Slægtebogen som brugelige til Krigstjeneste, talte
26000.
8
1. Benjamin avlede Bela, den førstfødte, Asjbel den anden, Ahiram
den tredje,
2. Noha den fjerde og Rafa den femte.
3. Bela havde Sønner: Ard, Gera, Ehuds Fader,
4. Abisjua, Na'aman, Ahoa,
5. Gera, Sjefufan og Hufam.
6. Ehuds Sønner var følgende de var Overhoveder for Fædrenehusene
blandt Gebas Indbyggere, men førtes bort til Manahat,
7. da Na'aman, Ahija og Gerå førte dem bort -: Han avlede Uzza og
Ahihud.
8. Sjaharajim avlede på Moabs Slette - efter at han havde sendt
sine Hustruer Husjim og Ba'ara bort
9. han avlede med sin Hustru Hodesj: Jobab, Zibja, Mesja, Malkam,
10. Je'uz, Sakeja og Mirma; det var hans Sønner, Overhoveder for
Fædrenehuse;
11. og med Husjim avlede han Abitub og Elpa'al.
12. Elpa'als Sønner: Eber, Misj'am og Sjemer, som byggede Ono og Lod
med Småbyer.
13. Beri'a og Sjema var Overhoveder for Fædrenehusene blandt
Indbyggerne i Ajjalon; det var dem, der slog Indbyggerne i Gat
på Flugt.
14. Deres Brødre var Elpa'al Sjasjak og Jeremot.
15. Og Zebadja, Arad, Eder,
16. Mikael, Jisjpa og Joha var Beri'as Sønner.
17. Zebadja, Mesjullam' Hizki, Heber,
18. Jisjmeraj, Jizli'a og Jobab var Elpa'als Sønner.
19. Jakim, Zikri, Zabdi,
20. Eljoenaj, Zilletaj, Eliel,
21. Adaja, Beraja og Sjimrat var Sjim'is Sønner.
22. Jisjpan, Eber, Eliel,
23. Abdon, Zikri, Hanan,
24. Hananja, Elam, Antotija,
25. Jifdeja og Penuel var Sjasjaks Sønner.
26. Sjamsjeraj, Sjeharja, Atalja,
27. Ja'aresjja, Elija og Zikri var Jerohatns Sønner.
28. Disse var Overhoveder for Fædrenehuse, Overhoveder efter deres
Slægter; de boede i Jerusalem.
29. I Gibeon boede Je'uel, Gibeons Fader, hvis Hustru hed Ma'aka;
30. hans førstefødte Søn var Abdon, dernæst Zur, Kisj, Ba'al, Ner,
Nadab,
31. Gedor, Ajo, Zeker og Miklot.
32. Miklot avlede Sjim'a. Også disse boede over for deres Brødre
sammen med deres Brødre i Jerusalem.
33. Ner avlede Kisj. Kisj avlede Saul. Saul avlede Jonatan,
Malkisjua, Abinadab og Esjba'al.
34. Jonatans Søn var Meribba'al. Meribba'al avlede Mika.
35. Mikas Sønner: Piton, Melek, Ta'rea og Ahaz.
36. Ahaz avlede Jehoadda. Jehoadda avlede Alemet, Azmavet og
Zimri. Zimri avlede Moza.
37. Moza avlede Bin'a, hans Søn var Rafa hans Søn El'asa, hans Søn
Azel.
38. Azel havde seks Sønner, hvis Navne var Azrikam, Bokeru,
Jisjmael, Sjearja, Obadja og Hanan; alle disse var Azels Sønner.
39. Hans Broder Esjeks Sønner: Ulam, den førstefødte, Je'usj den
anden og Elifelet den tredje.
40. Ulams Sønner var dygtige Krigere, der spændte Bue og havde mange
Sønner og Sønnesønner. Alle disse var Benjamins Sønner.
9
1. Alle Isreaeliter blev indført i Slægtebøger og findes optegnede
i Israels Kongers Bog. Men Juda blev ført i Landflygtighed til
Babel for sin Utroskabs Skyld.
2. De tidligere Indbyggere, som levede på deres Ejendom i deres
Byer: Israel, Præsterne, Leviterne og Tempeltrællene.
3. I Jerusalem boede af Judæere, Benjaminiter, Efraimiter og
Manassiter følgende.
4. Af Judæerne: Utaj, en Søn af Ammihud, en Søn af Omri, en Søn af
Imri, en Søn af Bani, en af Judas Søn Perez's Sønner.
5. Af Sjelaniterne: Den førstefødte Asaja og hans Sønner.
6. Af Zeraiterne: Je'uel og deres Brødre, 690.
7. Af Benjaminiterne: Sallu, en Søn af Mesjullam, en Søn af
Hodavja, en Søn af Hassenua;
8. Jibneja, en Søn af Jeroham; Ela, en Søn af Mikris Søn Uzzi;
Mesjullam, en Søn af Sjefatja, en Søn af Re'uel, en Søn af
Jibneja;
9. desuden deres Brødre efter deres Slægter, 956. Alle disse Mænd
var Overhoveder for deres Fædrenehuse.
10. Af Præsterne: Jedaja, Jojarib, Jakin,
11. Azarja, en Søn af Hilkija, en Søn af Mesjullam, en Søn af Zadok,
en Søn af Merajot, en Søn af Ahitub, Øversten over Guds Hus;
12. Adaja, en Søn af Jeroham, en Søn af Pasjhur, en Søn af Malkija;
Masaj, en Søn af Adiel, en Søn at Jazera, en Søn af Mesjullam,
en Søn af Mesjillemit, en Søn af Immer;
13. desuden deres Brødre, Overhovederne for deres Fædrenehuse, 1760,
dygtige Mænd til Tjenesten i Guds Hus.
14. Af Leviterne: Sjemaja, en Søn af Hassjub, en Søn at Azrikam, en
Søn af Hasjabja af Merariterne,
15. Bakbakkar, Heresj, Galal, Mattanja en Søn af Mika, en Søn af
Zikri, en Søn af Asaf,
16. Obadja, en Søn af Sjemaja, en Søn af Galal, en Søn af Jedutun,
og Berekja, en Søn af Asa, en Søn af Elkana, som boede i
Netofatiternes Landsbyer.
17. Dørvogterne: Sjallum, Akkub, Talmon og Ahiman og deres Brødre;
Sjallum var Overhovedet
18. og har endnu sin Plads ved Kongeporten mod Øst. Det var
Dørvogterne i Leviternes Lejre.
19. Sjallum, en Søn af Kore, en Søn af Ebjasaf, en Søn af Hora, og
hans Brødre af hans Fædrenehus, Koraiterne, havde Vagttjenesten
ved Teltets Tærskler; deres Fædre havde nemlig holdt Vagt ved
Indgangen til HERRENs Lejr;
20. Pinehas, Eleazars Søn - HERREN være med ham! - var fordum deres
Øverste;
21. Mesjelemjas Søn Zekarja var Dørvogter ved Indgangen til
Åbenbaringsteltet.
22. Tilsammen udgjorde de, der var udvalgt til at holde Vagt ved
Tærsklerne, 212. De indførtes i de res Slægtebøger i deres
Landsbyer. David og Seeren Samuel indsatte dem i deres Embede;
23. de og deres Sønner holdt Vagt ved Portene til HERRENs Hus,
Teltboligen.
24. Dørvogterne stod mod alle fire Verdenshjørner, mod Øst, Vest,
Nord og Syd,
25. og deres Brødre i deres Landsbyer skulde fra Tid til anden, syv
Dage ad Gangen, møde for at stå dem bi;
26. thi hine fire Øverster for Dørvogterne gjorde stadig
Tjeneste. Det var Leviferne. Fremdeles havde de Tilsyn med
Kamrene og Forrådsrummene i Guds Hus,
27. og de overnattede rundt omkring Guds Hus, thi de havde det Hverv
at holde Vagt, og de skulde lukke op hver Morgen.
28. Nogle af dem havde Tilsyn med de til Tjenesten hørende Ting og
talte dem, både når de gemte dem hen, og når de tog dem frem.
29. Andre var sat til at føre Tilsyn med Tingene, alle de hellige
Ting, og med Hvedemelet, Vinen, Olien, Røgelsen og de
vellugtende Stoffer.
30. Nogle af Præsternes Sønner lavede Salven af de vellugtende
Stoffer.
31. En af Leviterne, Mattitja, Koraiten Sjallums førstefødte
Søn. havde det Hverv at tillave Bagværket.
32. Nogle af deres Brødre Kehatiterne havde Tilsyn med Skuebrødene
og skulde lægge dem til Rette hver Sabbat.
33. Det var Sangerne, Overhovederne for Leviternes Fædrenehuse. De
opholdt sig i Kamrene, fri for anden Gerning, da de havde
Tjeneste Dag og Nat.
34. Det var Overhovederne for Leviternes Fædrenehuse, Overhoveder
efter deres Slægter. De boede i Jerusalem.
35. I Gibeon boede Je'uel, Gibeons Fader, hvis Hustru hed Ma'aka;
36. hans førstefødfe Søn var Abdon, dernæst Zur, Kisj, Ba'al, Ner,
Nadab,
37. Gedor, Ajo, Zekarja og Miklot.
38. Miklot avlede Sjim'am. Også de boede over for deres Brødre
sammen med deres Brødre i Jerusalem.
39. Ner avlede Kisj. Kisj avlede Saul. Saul avlede Jonatan,
Malkisjua, Abinadab og Esjba'al.
40. Jonatans Søn var Meribba'al. Meribba'al avlede Mika.
41. Mikas Sønner: Piton, Melek, Ta'rea og Ahaz.
42. Ahaz avlede Jehoadda. Jehoadda avlede Alemet, Azmavet og
Zimri. Zimri avlede Moza.
43. Moza avlede Bin'a, hans Søn var Refaja, hans Søn El'asa, hans
Søn Azel.
44. Azel havde seks Sønner, hvis Navne var Azrikam, Bokeru,
Jisjmael, Sjearja, Obadja og Hanan; det var Azels Sønner.
10
1. Filisterne angreb Israel; og Israeals Mænd flygtede for
Filisterne, og de faldne lå rundt om på Gilboas Bjerg.
2. Og Filisterne forfulgte Saul og hans Sønner og dræbte Sauls
Sønner, Jonatan, Abinadab og Malkisjua.
3. Kampen rasede om Saul, og han blev opdaget af Bueskytterne og
grebes af stor Angst for dem.
4. Da sagde Saul til sin Våbendrager: "Drag dit Sværd og gennembor
mig, for at ikke disse uomskårne skal komme og mishandle mig!"
Men Våbendrageren vilde ikke, thi han gøs tilbage derfor. Da tog
Saul Sværdet og styrtede sig i det,
5. og da Våbendrageren så, at Saul var død, styrtede også han sig i
sit Sværd og døde.
6. Således fulgtes Saul, hans tre Sønner og hele hans Slægt i
Døden.
7. Men da alle Israeliteme i Dalen så, at Israels Mænd var flygtet,
og at Saul og hans Sønner var faldet, forlod de deres Byer og
flygtede, hvorpå Filisterne kom og besatte dem.
8. Da Filisterne Dagen efter kom for at plyndre de faldne, fandt de
Saul og hans Sønner liggende på Gilboas Bjerg.
9. De plyndrede ham da og tog hans hoved og Våben med sig og sendte
Bud rundt iilisternes Land for at bringe deres Afguder og Folket
Glædesbudet.
10. Våbnene lagde dei deres Guds Hus, men Hovedskallen hængte de op
i Dagons Hus.
11. Men da alle de, som boede i Gilead, hørte alt, hvad Filisterne
havde gjort ved Saul,
12. brød alle våbenføre Mænd op, og de tog Sauls og hans Sønners Lig
ned, bragte dem med til Jabesj og jordede deres Ben under
Terebinten i Jabesj og fastede syv Dage.
13. Således døde Saul for den Utroskabs Skyld, han havde vist
HERREN, fordi han ikke havde givet Agt på HERRENs Ord, også
fordi han havde adspurgt en Ånd for at få et Råd
14. og ikke søgt; Råd hos HERREN. Derfor lod han ham dø, og
Kongemagten lod han gå over til David, Isajs Søn.
11
1. Derpå samlede hele Israel sig hos David i Hebron og sagde: "Vi
er jo dit Kød og Blod!"
2. Allerede før i Tiden, medens Saul var Konge, var det dig, som
førte Israel ud i Kamp og hjem igen; og HERREN din Gud sagde til
dig: Du skal vogte mit Folk Israel og være Hersker over mit Folk
Israel!"
3. Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron, og David
sluttede i Hebron Pagt med dem for HERRRNs Åsyn, og de salvede
David til Konge over Israel efter HERRENs Ord ved Samuel.
4. Derpå drog David med hele Israel til Jerusalem, det er Jebus;
der boede Jebusiterne, Landets oprindelige Indbyggere;
5. og Indbyggerne i Jebus sagde til David: "Her kan du ikke trænge
ind!" Men David indtog Klippeborgen Zion, det er Davidsbyen.
6. Og David sagde: "Den, der først slår en Jebusit, skal være
Øverste og Hærfører!" Og da Joab, Zentjas Søn, var den første,
der steg derop, blev han Øverste.
7. Så tog David Bolig i Klippeborgen, hvorfor man kaldte den
Davidsbyen;
8. og han befæstede Byen hele Vejen rundt fra Millo af; Resten af
Byen genopførte Joab.
9. Og David blev mægtigere og mægtigere; Hærskarers HERRE var med
ham.
10. Følgende var de ypperste at Davids Helte, som sammen med hele
Israel kraftig stod ham bi med at nå Kongedømmet, så de fik ham
valgt til Konge efter HERRENs Ord til Israel.
11. Navnene på Davids Helte var følgende: Isjba'al, Hakmonis Søn,
Anføreren for de tre; det var ham, som engang svang sit Spyd
over 300 faldne på een Gang.
12. Blandt de tre Helte kom efter ham Ahohiten El'azar, Dodos Søn;
13. han var med David ved PasDammim, dengang Filisterne samlede sig
der til Kamp. Marken var fuld af Byg, og Folkene flygtedefor
Filisterne;
14. men han stillede sig op midt på Marken og holdt den og huggede
Filisterne ned; og HERREN gav dem en stor Sejr.
15. Engang drog tre af de tredive ned til David på Klippen, til
Adullams Hule, medens Filisternes Hær var lejret i Refaimdalen.
16. David var dengang i Hlippeborgen, medens Filisternes Foged var i
Betlehem.
17. Så vågnede Lysten hos David, og han sagde: "Hvem skaffer mig en
Drik Vand fra Cisternen ved Betlehems Port?"
18. Da banede de tre Helte sig Vej gennem Filisternes Lejr, øste
Vand af Cisternen ved Betlehems Port og bragte David det. Han
vilde dog ikke drikke det, men udgød det for HERREN
19. med de Ord: "Gud vogte mig for at gøre det! Skulde jeg drikke de
Mænds blod, som har vovet deres Liv? Thi med Fare for deres Liv
har de hentet det!" Og han vilde ikke drikke det. Den Dåd
udførte de tre Helte.
20. Abisjaj, Joabs Broder, var Anfører for de tredive. Han svang sit
Spyd over de faldne, og han var navnkundig blandt de tredive;
21. iblandt de tredive var han højt æret, og han var deres Anfører;
men de tre nåede han ikke.
22. Benaja, Jojadas Søn, var en tapper Mand fra Kabze'el, der havde
udført store Heltegeminger; han fældede de to Arielsønner fra
Moab; og han steg ned og fældede en Løve i en Cisterne, en Dag
den var faldet Sne.
23. Ligeledes fældede han Ægypteren, en kæmpestor Mand, fem Alen
høj. Ægypteren havde et Spyd som en Væverbom i Hånden, men han
gik ned imod ham med en Stok, vristede Spydet ud af Hånden på
ham og dræbte ham med hans eget Spyd.
24. Disse Heltegerninger udførte Benaja, Jojadas Søn, og han var
navnkundig iblandt de tredive Helte;
25. iblandt de tredive var han højt æret, men de tre nåede han
ikke. David satte ham over sin Livvagt.
26. De tapre Helte var: Asa'el, Joabs Broder; Elhanan, Dodos Søn,
fra Betlehem;
27. Haroriten Sjammot; Peloniten Helez;
28. Ira, Ikkesj's Søn, fra Tekoa; Abiezer fra Anatot;
29. Husjatiten Sibbekaj; Ahohiten Ilaj;
30. Maharaj fra Netofa; Heled, Ba'anas Søn, fra Netofa;
31. Itaj, Ribajs Søn, fra det benjaminitiske Gibea; Benaja fra
Pir'aton;
32. Huraj fra Nahale-Ga'asj; Abiel fra Araba;
33. Azmavet fra Bahurim.; Sja'alboniten Eljaba;
34. Guniten Jasjen; Harariten Jonatan, Sjammas, Søn;
35. Harariten Ahi'am, Sakars Søn; Elifal, Urs Søn;
36. Mekeratiten Hefer; Peloniten Ahija;
37. Hezro fra Karmel; Na'araj, Ezbajs Søn;
38. Joel, Natans Broder; Mibhar, Hagritens Søn;
39. Ammoniten Zelek; Naharaj fra Berot, der var Joabs, Zerujas Søns,
Våbendrager;
40. Ira fra Jattir; Gareb fra Jattir;
41. Hetiten Urias; Zabad, Alajs Søn;
42. Rubeniten Adina, Sjizas Søn, et af Rubeniternes Overhoveder over
tredive;
43. Hanan, Ma'akas Søn; Mitniten Josjafat;
44. Uzzija fra Asjtarot; Sjama og Je'uel, Aroeriten Hotams Sønner;
45. Jediael, Sjimris Søn, og hans Broder Tiziten Joha;
46. Mahaviten Eliel; Jeribaj og Josjavja, Elna'ams Sønner; Moabiten
Jitma;
47. Eliel, Obed og Ja'asiel fra Zoba.
12
1. Følgende er de, der kom til David i Ziklag, medens han måtte
holde sig skjult for Saul, Kisj's Søn. De hørte til Heltene, som
hjalp til i Kampen;
2. de var væbnet med Bue og øvet i Stenkast og Pileskydning både
med højre og venstre Hånd; de hørte til Sauls Brødre,
Benjaminiterne.
3. Deres Overhoved var Ahiezer; dernæst Joasj, Sjema'as Søn, fra
Gibea, Jeziel og Pelet, Azmavets Sønner, Beraka, Jehu fra
Anatot,
4. Jisjmaja fra Gibeon, en Helt blandt de tredive og Høvedsmand
over de tredive, Jirme'ja, Jahaziel, Johanan, Jozabad fra
Gedera,
5. El'uzaj, Jerimot, Bealja, Sjemarja, Sjefatja fra Harif,
6. Elkana, Jissjija, Azar'el, Jo'ezer og Jasjobam, Koraiterne,
7. Joela og Zebadja, Sønner af Jeroham fra Gedor.
8. Af Gaditerne slutfede nogle sig dygtige Krigere, øvede
Krigsmænd, væbnet med Skjold og Spyd; de var som Løver at se på
og rappe som Gazellerne på Bjergene.
9. Deres Overhoved var Ezer, Obadja den anden, Eliab den tredje,
10. Masjmanna den fjerde, Jirmeja den femte,
11. Attaj den sjette, Eliel den syvende,
12. Johanan den ottende, Elzabad den niende,
13. Jirmeja den tiende, Makbannaj den ellevte.
14. De var Anførere blandt Gaditerne; den mindste af dem tog det op
med hundrede, den største med tusind.
15. Det var dem, der gik over Jordan i den første Måned, engang den
overalt var gået over sine Bredder, og slog alle Dalboerne på
Flugt både mod Øst og Vest.
16. Engang kom nogle Benjaminiter og Judæere til David i
Klippeborgen;
17. David gik ud til dem, tog til Orde og sagde: "Hvis I kommer til
mig i fredelig Hensigt, for at hjælpe mig, er jeg af Hjertet
rede til at gøre fælles Sag med eder; men er det for at forråde
mig til mine Fjender, skønt der ikke er Uret i mine Hænder, da
se vore Fædres Gud til og straffe det!"
18. Så iførte Ånden sig Amasaj, de tredives Anfører, og han sagde:
"For dig, David, og med dig, Isajs Søn! Fred, Fred være med
dig, og Fred med dine Hjælpere, thi dig hjælper din Gud!" Da tog
David imod dem og satte dem i Spidsen for Krigerskaren.
19. Af Manasse gik nogle over til David. Det var, dengang han sammen
med Filisterne drog i Kamp mod Saul, uden at han dog blev dem
til Hjælp, fordi Filisternes Fyrster efter at have holdt
Rådslagning sendte ham bort, idet de sagde: "Det koster vore
Hoveder, hvis han går over til sin Herre Saul!"
20. Da han så drog til Ziklag, gik følgende Manassiter over til ham:
Adna, Jozabad, Jediael, Mikael, Jozabad, Elibu og Zilletaj, der
var Overhoveder for Slægter i Manasse;
21. de hjalp siden David imod Strejfskarerne, thi de var alle
dygtige Krigere og blev Førere i Hæren.
22. Der kom nemlig daglig Folk til David for at hjælpe ham, så det
til sidst blev en stor Hær, stor som Guds Hær.
23. Følgende er Tallene på Førerne for de væbnede Krigere, der kom
til David i Hebron for at gøre ham til Konge i Sauls Sted efter
HERRENs Bud:
24. Af Judæere, der har Skjold og Spyd, 6800 væbnede Krigere;
25. af Simeoniterne 7100 dygfige Krigshelte;
26. af Leviterne 4600,
27. dertil Øverstenover Arons Slægt, Jojada, fulgt af 3700,
28. og Zadok, en ung, dygtig Kriger, med sit Fædrenehus, 22 Førere;
29. af Benjaminiterne, Sauls Brødre, 3000, men de fleste af dem
holdt endnu fast ved Sauls Hus;
30. af Efraimiterne 20800 dygtige Krigere, navnkundige Mænd i deres
Fædrenehuse;
31. af Manasses halve Stamme 18.000 navngivne Mænd, der skulde gå
hen og gøre David til Konge;
32. af Issakariterne, der forstod sig på Tiderne, så de skønnede,
hvad Israel havde at gøre, 200 Førere og alle deres Brødre, der
stod under dem;
33. af Zebulon 50.000, øvede Krigere, udrustet med alle Hånde Våben,
med een Vilje rede til Kamp;
34. af Naftali 1.000 Førere, fulgt af 37.000 Mænd med Skjold og
Spyd;
35. af Daniterne 28.600, udrustede Mænd;
36. af Aser 40.000, øvede Krigere, rustet til Kamp;
37. fra den anden Side af Jordan, fra Rubeniterne, Gaditerne og
Manasses halve Stamme, 120.000 Mænd med alle Hånde Krigsvåben.
38. Med helt Hjerte og rede til Kamp kom alle disse Krigere til
Hebron for at gøre David til Konge over hele Israel; men også
det øvrige Israel var endrægtigt med til at gøre David til
Konge.
39. De blev der hos David i tre Dage og spiste og drak, thi deres
Brødre havde forsynet dem;
40. også de, der boede i deres Nærhed lige til Issakar, Zebulon og
Naftali, bragte dem Levnedsmidler på Æsler, Kameler, Muldyr og
Okser, Fødevarer af Mel, Figenkar, Rosinkager, Vin, Olie,
Hornkvæg og Småkvæg i Mængde; thi der var Glæde i Israel.
13
1. Efter at have rådført sig med Tusindførerne og Hundredeførerne,
alle Øversterne,
2. sagde David til hele Israels Forsamling: "Hvis det tykkes eder
godt, og det er HERREN vor Guds Vilje, lad os så sende Bud til
vore Brødre, der er tilbage i alle Israels Landsdele, og
ligeledes til Præsterne og Leviterne i Byerne, hvor de har deres
Græsmarker, at de skal samles hos os,
3. for at vi kan bringe vor Guds Ark tilbage til os, thi i Sauls
Dage spurgte vi ikke om den."
4. Og hele Forsamlingen svarede, at det skulde man gøre, thi alt
Folket fandt Forslaget rigtigt.
5. Så samlede David bele Israel lige fra Sjihor i Ægypten til Egnen
ved Hamat for at hente Guds Ark i Kirjat-Jearim.
6. Derpå drog David og hele tsrael op til Ba'ala, til Kirjat-Jearim
i Juda for der at hente Gud HERRENs Ark, over hvilken hans Navn
er nævnet, han, som troner over Keruberne.
7. De førte da Guds Ark bort fra Abinadabs Hus på en ny Vogn, og
Uzza og Ajo kørte Vognen.
8. David og hele Israel legede af alle Kræfter for Guds Åsyn til
Sang og til Citre, Harper, Pauker, Cymbler og Trompeter.
9. Men da de kom til Kidons Tærskeplads, rakte Uzza Hånden ud for
at gribe fat i Arken, fordi Okserne snublede.
10. Da blussede HERRENs Vrede op mod Uzza, og han slog ham, fordi
han rakte Hånden ud mod Arken, og han døde på Stedet for Guds
Åsyn.
11. Men David græmmede sig over, at HERREN havde tilføjet Uzza et
Brud. Derfor kaldte man Stedet Perez-Uzza, som det hedder den
Dag i Dag.
12. Og David grebes den Dag af Frygt for Gud og sagde: "Hvor kan jeg
da lade Guds Ark komme hen hos mig!"
13. Og David flyttede ikke Arken hen hos sig i Davidsbyen, men lod
den sætte ind i Gatiten Obed-Edoms Hus.
14. Guds Ark blev så i Obed-Edoms Hus tre Måneder, og HERREN
velsignede Obed-Edoms Hus og alt, hvad hans var.
14
1. Kong Hiram af Tyrus sendte Sendebud til David med Cedertræer og
tillige Murere og Tømmermænd for at bygge ham et Hus.
2. Da skønnede David, at HERREN havde sikret hans Kongemagt over
Israel og højnet hans Kongedømme for sit Folk Israels Skyld.
3. David tog i Jerusalem endnu flere Hustruer og avlede flere
Sønner og Døtre.
4. Navnene på de Børn, han fik i Jerusalem, er følgende: Sjammua,
Sjobab, Natan, Salomo,
5. Jibhar, Elisjua, Elpelet,
6. Noga, Nefeg, Jaf1a,
7. Elisjama, Be'eljada og Elifelet.
8. Men da Fiilisterne hørte, at David var salvet til Konge over
hele Israel, rykkede de alle ud for at søge efter ham. Ved
Efterretningen herom drog David ud for at møde dem,
9. medens Filisterne kom og bredte sig i Refaimdalen.
10. David rådspurgte da Gud: "Skal jeg drage op mod Filisterne? Vil
du give dem i min Hånd?" Og HERREN svarede ham: "Drag op, thi
jeg vil give dem i din Hånd!"
11. Så drog de op til Ba'al-Perazim, og der slog han dem. Da sagde
David: "Gud har brudt igennem mine Fjender ved min Hånd, som
Vand bryder igennem!" Derfor kalder man Stedet Ba'al-Perazim.
12. Og de lod deres Guder i Stikken der, og David bød, at de skulde
opbrændes.
13. Men Filisterne bredte sig på ny i Dalen.
14. Da David atter rådspurgte Gud, svarede han: "Drag ikke efter
dem, men omgå dem og fald dem i Ryggen ud for Bakabuskene.
15. Når du da hører Lyden af Skridt i Bakabuskenes Toppe, skal du
drage i Kamp, thi så er Gud draget ud foran dig for at slå
Filisternes Hær."
16. David gjorde, som Gud bød, og de slog Filisternes Hær fra Gibeon
til hen imod Gezer.
17. Og Davids Ry bredte sig i alle Lande, idet HERREN Iod Frygt for
ham komme over alle Hedningefolkene.
15
1. Siden byggede han sig Huse i Davidsbyen og beredte Guds Ark et
Sted, idet han rejste den et Telt
2. Ved den Lejlighed sagde David: "Ingen andre end Leviterne må
bære Guds Ark, thi dem har HERREN udvalgt til at bære Guds Ark
og til at gøre Tjeneste for ham til evig Tid."
3. Og David samlede hele Israel i Jerusalem for at føre HERRENs Ark
op til det Sted, han havde beredt den.
4. Og David samlede Arons Sønner og Leviterne:
5. Af Kehatiterne Øversten Uriel og hans Brødre, 120;
6. af Merariterne Øversten Asaja og hans Brødre, 220;
7. af Gersoniterne Øversten Joel og hans Brødre, 130;
8. af Elizafans Sønner Øversten Sjemaja og hans Brødre, 200;
9. af Hebrons Sønner Øversten Eliel og hans Brødre, 80;
10. af Uzziels Sønner Øversten Amminadab og hans Brødre, 112.
11. Så lod David Præsterne Zadok og Ebjatar og Leviterne Uriel,
Asaja, Joel, Sjemaja, Eliel og Amminadab kalde
12. og sagde til dem: "I er Overhoveder for Leviternes Fædrenehuse;
helliger eder tillige med eders Brødre og før HERRENs, Israels
Guds, Ark op til det Sted, jeg har beredt den;
13. det var jo, fordi I ikke var med første Gang, at HERREN vor Gud
tilføjede os et Brud; thi vi søgte ham ikke på rette Måde."
14. Så helligede Præsferne og Leviterne sig for at føre HERRENs,
Israels Guds, Ark op;
15. og Levis Sønner løftede med Bærestængerne Guds Ark op på
Skuldrene, som Moses havde påbudt efter HERRENS Ord.
16. Fremdeles bød David Leviternes Øverster at lade deres Brødre
Sangerne stille sig op med Musikinstrumenter, Harper, Citre og
Cymbler og lade høje Jubeltoner klinge.
17. Så lod Leviterne Heman, Joels Søn, og af hans Brødre Asaf,
Berekjas Søn, og af deres Brødre Merariterne Etan, Husjajas Søn,
stille sig op
18. og ved Siden af dem deres Brødre af anden Rang Zekarja, Uzziel,
Sjemiramot, Jehiel, Unni, Eliab, Benaja, Ma'aseja, Mattitja,
Elipelehu og Miknejahu og Dørvogterne Obed-Edom og Je'iel;
19. Sangerne Heman, Asaf og Etan skulde spille på Kobbercymbler,
20. Zekarja, Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Unni, Eliab, Ma'aseja og
Benaja på Harper al-alamot;
21. Mattitja, Elipelehu, Miknejahu, Obed-Edom og Je'iel skulde lede
Sangen med Citre al-hassjeminit;
22. Konanja, Leviternes Øverste over dem, der bar, skulde lede
disse, da han forstod sig derpå;
23. Berekja og Elkana skulde være Dørvogtere ved Arken;
24. Præsterne Sjebanja, Josjafat, Netan'el, Amasaj, Zekarja, Benaja
og Eliezer skulde blæse i Trompeterne foran Guds Ark; og
Obed-Edom og Jehija skulde være Dørvogtere ved Arken.
25. Derpå drog David, Israels Ældste og Tusindførerne hen for under
Festglæde at lade HERRENs Pagts Ark bringe op fra Obed-Edoms
Hus,
26. og da Gud hjalp Leviterne, der har HERRENs Pagts Ark, ofrede man
syv Tyre og syv Vædre.
27. David har en fin linned Kappe, ligeledes alle Leviterne, der har
Arken, og Sangerne og Konanja, som ledede dem, der bar. Og David
var iført en linned Efod.
28. Og hele Israel bragte HERRENs Pagts Ark op under Festjubel og
til Hornets, Trompeternes og Cymblernes Klang, under Harpe- og
Citerspil.
29. Men da HERRENs Pagts Ark kom til Davidsbyen, så Sauls Datter
Mikal ud af Vinduet, og da hun så Kong David springe og danse,
ringeagtede hun ham i sit Hjerte.
16
1. De førte så Guds Pagts Ark ind og stillede den midt i det Telt,
David havde rejst den; og de ofrede Brændofre og Takofre for
Guds Åsyn.
2. Og da David var færdig med Brændofrene og Takofrene, velsignede
han Folket i HERRENs Navn
3. og uddelte til hver enkelt Israelit, både Mand og Kvinde, en
Brødskive, et Stykke Kød og en Rosinkage.
4. Foran HERRENs Ark stillede han nogle af Leviterne til at gøre
Tjeneste og til at takke, love og prise HERREN, Israels Gud;
5. Asaf var Leder, og næst efter ham kom Zekarja, så Uzziel,
Sjemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Je'iel
med Harper og Citre, medens Asaf lod Cymblerne klinge,
6. og Præsterne Benaja og Jahaziel stadig blæste i Trompeterne
foran Guds Pagts Ark.
7. Den Dag, ved den Lejlighed, overdrog David for første Gang Asaf
og hans Brødre at lovsynge HERREN.
8. Pris HERREN, påkald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt
Folkeslag!
9. Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere,
10. ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som
søger HERREN,
11. spørg efter HERREN og hans Magt, søg bestandig hans Åsyn;
12. kom i Hu de Undere, han øved, hans Tegn og hans Munds Domme,
13. I, hans Tjener, Israels Sæd. hans udvalgte, Jakobs Sønner!
14. Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;
15. han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
16. Pagten. han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak:
17. han holdt dem i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
18. idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."
19. Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,
20. og vandred fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
21. tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld
Konger:
22. "Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"
23. Syng for HERREN, al Jorden, fortæl om hans Frelse Dag efter dag;
24. kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle
Folkeslag!
25. Thi stor og højlovet er HERREN, forfærdelig over alle Guder;
26. thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens
Skaber.
27. For hans Åsyn er Højhed og Hæder, Pris og Fryd i hans Helligdom.
28. Giv HERREN, I Folkeslags Slægter, giv HERREN Ære og Pris,
29. giv HERREN hans Navns Ære, bring Gaver og kom for hans Åsyn,
tilbed HERREN i helligt Skrud,
30. bæv for hans Åsyn, al Jorden! Han grundfæsted Jorden, den
rokkes ikke.
31. Himlen glæde sig Jorden juble, det lyde blandt Folkene: "HERREN
har vist, han er Konge!"
32. Havet med dets Fylde bruse, Marken juble og alt, hvad den bærer.
33. Da fryder sig Skovens Træer for HERRENs Åsyn, thi han kommer,
han kommer at dømme Jorden.
34. Lov HERREN, thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig!
35. Og sig: "Frels os, vor Frelses Gud, saml os og fri os fra
Folkene, at vi må love dit hellige Navn; med Stolthed synge din
Pris!"
36. Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Da
sagde hele Folket: "Amen!" og: "Lov HERREN!"
37. Så lod han Asaf og hans Brødre blive der foran HERRENs Pagts Ark
for altid at gøre Tjeneste foran Arken efter hver Dags Behov;
38. og Obed-Edom, Jedituns Søn, og Hosa med deres Brødre, i alt otte
og tresindstyve, lod han blive som Dørvogtere.
39. Men Præsten Zadok og hans Brødre Præsterne lod han blive foran
HERRENs Bolig på Oerhøjen i Gibeon
40. for daglig, både Aften og Morgen, at ofre HERREN Brændofre på
Brændofferalteret ganske som det er foreskrevet i den Lov,
HERREN havde pålagt Israel;
41. og sammen med dem Heman og Jedutun og de øvrige før nævnte
udvalgte Mænd til at love HERREN med Ordene "thi hans Miskundhed
varer evindelig!"
42. Og de havde hos sig Trompeter og Cymbler til dem, der spillede,
og instrumenter til Guds Sange; men Jedutuns Sønner var
Dørvogtere.
43. Derpå gik alt Folket hver til sit, og David vendte hjem for at
velsigne sit Hus.
17
1. Engang David sad i sit Hus, sagde han til Profeten Natan: "Se,
jeg har et Cedertræshus at bo i, men HERRENs Pagts Ark har Plads
i et Telt!"
2. Natan svarede David: "Gør alt, hvad din Hu står til, thi Gud er
med dig!"
3. Men samme Nat kom Guds Ord til Natan således:
4. "Gå hen og sig til min Tjener David: Så siger HERREN: Ikke du
skal bygge mig det Hus, jeg skal bo i!
5. Jeg har jo ikke haft noget Hus at bo i, siden den Dag jeg førte
Israeliterne op, men vandrede med, boende i et Telt.
6. Har jeg, i al den Tid jeg vandrede om blandt alle Israeliterne,
sagt til nogen af Israels Dommere, som jeg satte til at vogte
mit Folk: Hvorfor bygger I mig ikke et Cedertræshus?
7. Sig derfor til min Tjener David: Så siger Hærskarers HERRE: Jeg
tog dig fra Græsgangen, fra din Plads bag Småkvæget til at være
Fyrste over mit Folk Israel,
8. og jeg var med dig, overalt hvor du færdedes, og udryddede alle
dine Fjender foran dig; jeg vil skabe dig et Navn som de
størstes på Jorden
9. og skaffe mit Folk Israel en Hjemstavn og plante det, så det kan
blive boende på sit Sted uden mere at skulle forstyrres i sin
Ro, og uden at Voldsmænd mere skal ødelægge det som tidligere,
10. dengang jeg satte Dommere over mit Folk Israel; og jeg vil
underkue alle dine Fjender. Så kundgør jeg dig nu: Et Hus vil
HERREN bygge dig!
11. Når dine Dage er omme og du vandrer til dine Fædre, vil jeg
efter dig oprejse din Sæd, en af dine Sønner, og grundfæste hans
Kongedømme.
12. Han skal bygge mig et Hus, og jeg vil grundfæste hans Trone
evindelig.
13. Jeg vil være ham en Fader, og han skal være mig en Søn; og min
Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham, som jeg tog den fra din
Forgænger;
14. jeg vil indsætte ham i mit Hus og mit Kongedømme til evig Tid,
og hans Trone skal stå fast til evig Tid!"
15. Alle disse Ord og hele denne Åbenbaring meddelte Natan David.
16. Da gik Kong David ind og dvælede for HERRENs Åsyn og sagde:
"Hvem er jeg, Gud HERRE, og hvad er mit Hus, at du har bragt mig
så vidt?
17. Men det var dig ikke nok o Gud, du gav også din Tjeners Hus
Forjættelser for fjerne Tider og lod mig skue kommende Slægter,
Gud HERRE!
18. Hvad mere har David at sige dig? Du kender jo dog din Tjener,
19. HERRE! For din Tjeners Skyld, og fordi din Hu stod dertil,
gjorde du alt dette store og kundgjorde alle disse store Ting,
20. HERRE! Ingen er som du, og der er ingen Gud uden dig, efter alt
hvad vi har hørt med vore Ører.
21. Og hvor på Jorden findes et Folk som dit Folk Israel, et Folk,
som Gud kom og udfriede og gjorde til sit Folk for at vinde sig
et Navn og udføre store og frygtelige Gerninger ved at drive
andre Folkeslag bort foran sit Folk, det, du udfriede fra
Ægypten?
22. Du har grundfæstet dit Folk Israel som dit, Folk til evig Tid,
og du, HERRE, er blevet deres Gud.
23. Så lad da, HERRE, den Forjættelse, du udtalte om din Tjener og
hans Hus, gælde til evig Tid og gør, som du sagde!
24. Da skal dit Navn stå fast og blive stort til evig Tid, så man
siger: Hærskarers HERRE, Israels Gud, Gud over Israel! Og din
Tjener Davids Hus skal stå fast for dit Åsyn.
25. Thi du, min Gud, har åbenbaret for din Tjener: Jeg vil bygge dig
et Hus! Derfor har din Tjener dristet sig til at bede for dit
Åsyn.
26. Derfor, HERRE, du er Gud, du har givet din Tjener denne
Forjættelse,
27. så lad det behage dig at velsigne din Tjeners Hus, at det til
evig Tid må stå fast for dit Åsyn. Thi du, HERRE, har velsignet
det, og det bliver velsignet evindelig!"
18
1. Nogen Tid efter slog David Filisterne og undertvang dem, og han
fratog Filisterne Gat med Småbyer.
2. Fremdeles slog han Moabiterne; og Moabiterne blev Davids
skatskyldige Undersåtter.
3. Ligeledes slog David Kong Hadar'ezer af Zoba i Nærheden af
Hamat, da han var draget ud for at underlægge sig Egnene ved
Eufratfloden.
4. David fratog ham 1.000 Vogne, 7.008 Ryttere og 20.000 Mand
Fodfolk og lod alle Hestene lamme på hundrede nær, som han
skånede.
5. Og da Aramæerne fra Darmaskus kom Kong Hadar'ezer af Zoba til
Hjælp, slog David 22.000 Mand af Aramæerne.
6. Derpå indsatte David Fogeder i det darmaskenske Aram, og
Aramæerne blev Davids skatskyldige Undersåtter. Således gav
HERREN David Sejr, overalt hvor han drog frem.
7. Og David tog de Guldskjolde, Hadar'ezers Folk havde båret, og
bragte dem til Jerusalem;
8. og fra Hadar'ezers Byer, Tibhat og Kun, bortførte David Kobber i
store Mængder; deraf lod Salomo Kobberhavet, Søjlerne og
Kobbersagerne lave.
9. Men da Kong To'u af Hamat hørte, at David havde slået hele Kong
Hadar'ezer af Zobas Stridsmagt,
10. sendte han sin Søn Hadoram til Kong David for at hilse på ham og
lykønske ham til, at han havde kæmpet med Hadar'ezer og slået
ham - Hadar'ezer havde nemlig ligget i Krig med To'u - og han
medbragte alle Hånde Sølv-, Guld og Kobbersager.
11. Også dem helligede Kong David HERREN tillige med det Sølv og
Guld, han havde taget fra alle Folkeslagene, Edom, Moab,
Ammoniterne, Filisterne og Amalek.
12. Og Absjaj, Zerujas Søn, slog Edom i Saltdalen, 18000 Mand;
13. derpå indsatte han Fogeder i Edom, og alle Edomiterne blev
Davids Undersåtter. Således gav HERREN David Sejr, overalt hvor
han drog frem.
14. Og David var Konge over hele Israel, og han øvede Ret og
Retfærdighed mod hele sit Folk.
15. Joab, Zerujas Søn, var sat over Hæren; Josjafat, Ahiluds Søn,
var Kansler;
16. Zadok, Ahitubs Søn, og Abimelek, Ebjatars Søn, var Præster;
Sjavsja var Statsskriver;
17. Benaja, Jojadas Søn, var sat over Kreterne og Pleterne, og
Davids Sønner var de ypperste ved Kongens Side.
19
1. Nogen Tid efter døde Ammoniternes Konge Nahasj, og hans Søn
Hanun blev Konge i hans Sted.
2. Da tænkte David: "Jeg vil vise Hanun, Nahasj's Søn, Venlighed,
thi hans Fader viste mig Venlighed." Og David sendte Folk for at
vise ham Deltagelse i Anledning at hans Faders Død. Men da
Davids Mænd kom til Ammoniteroes Land til Hanun for at vise ham
Deltagelse,
3. sagde Ammoniternes Høvdinger til Hanun: "Tror du virkelig, det
er for at hædre din Fader, at David sender Bud og viser dig
Deltagelse? Mon ikke det er for at udforske og ødelægge Landet
og udspejde det, at hans Folk kommer til dig?"
4. Da tog Hanun Davids Folk og lod dem rage og Halvdelen af deres
Klæder skære af til Skridtet, og derpå lod han dem gå.
5. Da David fik Efterretning om Mændenes Behandling, sendte han dem
et Bud i Møde; thi Mændene var blevet grovelig forhånet; og
Kongen lod sige: "Bliv i Jeriko, til eders Skæg er vokset ud!"
6. Men da Ammoniterne så, at de havde lagt sig for Had hos David,
sendte Hanun og Ammoniterne 1000 Talenter Sølv for at leje Vogne
og Ryttere i Aram-Naharajim, Aram Ma'aka og Zoba;
7. og de lejede 32000 Vogne og Kongen af Ma'aka med hans Folk, og
de kom og slog Lejr uden for Medeba; imidlertid havde
Ammoniterne samlet sig fra deres Byer og rykkede ud til Kamp.
8. Da David hørte det, sendte han Joab af Sted med hele Hæren og
Kærnetropperne.
9. Ammoniterne rykkede så ud og stillede sig op til Kamp ved Byens
Port, medens Kongerne, der var kommet til, stod for sig selv på
åben Mark.
10. Da Joab så, at Angreb truede ham både forfra og bagfra, gjorde
han et Udvalg blandt alt Israels udsøgte Mandskab og tog
Stilling over for Aramæerne,
11. medens han overlod Resten af Mandskabet til sin Broder Absjaj,
og de tog Stilling over for Ammoniterne.
12. Og han sagde: "Hvis Aramæerne bliver mig for stærke, skal du ile
mig til Hjælp; men bliver Ammoniterne dig for stærke, skal jeg
hjælpe dig.
13. Tag Mod til dig og lad os tappert værge vort Folk og vor Guds
Byer - så får HERREN gøre, hvad ham tykkes godt!"
14. Derpå rykkede Joab frem med sine Folk til Kamp mod Aramæerne, og
de flygtede for ham.
15. Og da Ammoniterne så, at Aramæerne tog Flugten, flygtede også de
forhans Broder Absjaj og trak sig ind i Byen. Derpå kom Joab til
Jerusalem.
16. Men da Aramæerne så, at de var slået af Israel, sendte de Bud og
fik Aramæerne hinsides Floden til at rykke ud med Sjofak,
Hadar'ezers Hærfører, i Spidsen.
17. Da David fik Efterretning herom, samlede han hele Israel, satte
over Jordan og kom til Helam, hvor David stillede sig op til
Kamp mod Aramæerne, og de angreb ham.
18. Men Aramæerne flygtede for Israel, og David nedhuggede 7.000
Stridsheste og 40.000 Mand Fodfolk af Aram; også Hærføreren
Sjofak huggede han ned.
19. Da alle Hadar'ezers Lydkonger så, at de var slået af Israel,
sluttede de Fred med David og underkastede sig, og Aramæerne
vilde ikke hjælpe Ammoniterne mere.
20
1. Næste År, ved den Tid Kongerne drager i Krig, førte Joab
Krigshæren ud og hærgede Ammoniternes Land; derpå drog han hen
og belejrede Rabba. David blev derimod selv i Jerusalem. Og Joab
indtog Rabba og ødelagde det.
2. Da tog David Kronen af Milkoms Hoved, og han fandt, at den var
af Guld og vejede en Talent; der var en Ædelsten på den, og den
blev sat på Davids Hoved. Et vældigt Bytte fra Byen førte han
med sig,
3. og Indbyggerne slæbte han bort og satte dem til Savene,
Jernhakkerne og Økserne. Således gjorde han ved alle Ammonifemes
Byer. Derpå vendte David og hele Hæren tilbage til Jerusalem.
4. Siden hen kom det atter til Kamp med Filisterne i
Gezer. Husjatiten Sibbekaj nedhuggede da Sippaj, som var af
Rafaslægten, og de blev underkuet.
5. Atter kom det til Kamp med Filis,terne. Elhanan, Ja'irs Søn,
nedhuggede da Lami, Gatiten Goliats Broder, hvis Spydstage var
som en Væverbom.
6. Atter kom det til Kamp i Gat. Da var der en kæmpe stor Mand med
seks Fingre på hver Hånd og seks Tæer på hver Fod, i alt fire og
tyve; han var også af Rafaslægten.
7. Han hånede Israel, og derfor huggede Jonatan, en Søn af Davids
Broder Sjim'a, ham ned.
8. Disse var af Rafaslægten i Gat; de faldt for Davids og hans
Mænds Hånd.
21
1. Satan trådte op mod Israel og æggede David til at holde Mandtal
over Israel.
2. David sagde da til Joab og Hærførerne: "Drag ud og tæl Israel
fra Be'ersjeba til Dan og bring mig Efterretning, for at jeg kan
få Tallet på dem at vide!"
3. Men Joab svarede: "Måtte HERREN forøge sit Folk hundredfold! Er
de ikke, Herre Konge, min Herres Trælle alle sammen? Hvorfor vil
min Herre det? Hvorfor skal det blive Israel til Skyld?"
4. Men Joab måtte bøje sig for Kongens Ord, og Joab begav sig
derfor bort, drog hele Israel rundt og kom tilbage til
Jerusalem.
5. Joab opgav derpå David Tallet, der var fundet ved
Folketællingen, og hele Israel talte 1.100.000 kraftige Mænd,
Juda 470.000.
6. Men Levi og Benjamin havde han ikke talt med, thi Kongens Ord
var Joab en Gru.
7. Dette var ondt i Guds Øjne, og han slog Israel.
8. Da sagde David til Gud: "Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg har
gjort. Men tilgiv nu din Tjeners Brøde, thi jeg har handlet som
en stor Dåre!"
9. Men HERREN talede således til Gad, Davids Seer:
10. "Gå hen og sig således til David: Så siger HERREN: Jeg
forelægger dig tre Ting; vælg selv, hvilken jeg skal lade times
dig!"
11. Gad kom da til David og sagde til ham: "Så siger HERREN: Vælg!
12. Vælger du tre Hungersnødsår, eller vil du i tre Måneder flygte
for dine Fjender og dine Avindsmænds Sværd, eller skal der komme
tre Dage med HERRENs Sværd og Pest i Landet, i hvilke HERRENs
Engel spreder Ødelæggelse i hele Israels Område? Se nu til, hvad
jeg skal svare ham, der har sendt mig!"
13. David svarede Gad: "Jeg er i såre stor Vånde - lad mig så falde
i HERRENs Hånd, thi hans Barmhjertighed er såre stor; i
Menneskehånd vil jeg ikke falde!"
14. Så sendte HERREN Pest over Israel, og af Israel døde 70.000
Mennesker.
15. Og Gud sendte en Engel til Jerusalem for at ødelægge det. Men
lige som han skulde til at ødelægge Byen, så HERREN til og
angrede det onde; og han sagde til Engelen, som var ved at
ødelægge: "Nu er det nok, drag din Hånd tilbage!" HERRENs Engel
stod da ved Jebusiten Ornans Tærskeplads.
14. Da David løftede sit Blik og så HERRENs Engel stå mellem Himmel
og Jord med draget Sværd i Hånd, rettet mod Jerusalem, faldt han
og de Ældste, der var klædt i Sæk, på deres Ansigt;
17. og David sagde til Gud: "Var det ikke mig, der sagde, at Folket
skulde tælles? Det er mig, der har syndet, og såre ilde har jeg
handlet; men Fårene der, hvad har de gjort? HERRE min Gud, lad
din Hånd dog ramme mig og mit Fædrenehus, men lad Plagen ikke
ramme dit Folk!"
18. Da sagde HERRENs Engel til Gad, at han skulde byde David gå op
og rejse HERREN et Alter på Jebusiten Ornans Tærskeplads.
19. Og David gik derop, efter det Ord Gad havde talt i HERRENs Navn.
20. Da Ornan vendte sig om, så han Kongen og hans fire Sønner, der
var hos ham, komme gående. Ornan var ved at tærske Hvede.
21. Og David nåede hen til Ornan, og da Ornan så op og fik Øje på
David,forlodhanTærskepladsen og kastede sig på sit Ansigt til
Jorden for ham.
22. Da sagde David til Oroan: "Overlad mig din Tærskeplads, for at
jeg der kan bygge HERREN et Alter! For fuld betaling skal du
overlade mig den, at Folkett må blive friet fra Plagen!"
23. Da sagde Ornan til David: "Min Herre Kongen tage den og gøre,
hvad ham tykkes ret; se, jeg giver Okserne til Brændofre,
Tærskeslæderne til Brændsel og Hveden til Afgrødeoffer; jeg
giver det hele!"
24. - Men Kong David svarede Ornan: "Nej, jeg vil købe det for fuld
Betaling, thi til HERREN vil jeg ikke tage, hvad dit er, eller
bringe et Brændoffer, som intet koster mig!"
25. Så gav David Ornan Guld til en Vægt af 600 Sekel for Pladsen;
26. og David byggede HERREN et Alter der og ofrede Brændofre og
Takofre; og da han råbte til HERREN, svarede HERREN ham ved at
lade Ild falde ned fra Himmelen på Brændofferalteret,
27. Og på HERRENs Bud stak Engelen sit Sværd i Balgen igen.
28. På den Tid ofrede David på Jebusiten Ornans Tærskeplads, fordi
han havde set, at HERREN havde svaret ham der;
29. men HERRENs Bolig, som Moses havde rejst i Ørkenen, og
Brændofferalteret stod på den Tid på Offerhøjen i Gibeon.
30. Men David kunde ikke gå hen og søge Gud foran Alteret, thi han
var rædselsslagen over HERRENs Engels Sværd.
22
1. Da sagde David: "Her skal Gud HERRENs Hus stå, her skal Israels
Brændofferalter stå!"
2. David bød så, at man skulde samle alle de fremmede, som boede i
Israels Land, og han satte Stenhuggere til at tilhugge
Kvadersten til Opførelsen af Guds Hus;
3. fremdeles anskaffede David Jern i Mængde til Nagler på
Portfløjene og til Kramper, en umådelig Mængde Kobber
4. og talløse Cederbjælker, idet Zidonierne og Tyrierne bragte
David Cederbjælker i Mængde.
5. Thi David tænkte: "Min Søn Salomo er ung og uudviklet, men
Huset, som skal bygges HERREN, skal være stort og mægtigt, for
at det kan vinde Navnkundighed og Ry i alle Lande; jeg vil
træffe Forberedelser for ham." Og David traf store
Forberedelser, før han døde.
6. Derpå lod han sin Søn Salomo kalde og bød ham bygge HERREN,
Israels Gud, et Hus.
7. Og David sagde til Salomo: "Min Søn! Jeg havde selv i Sinde at
bygge HERREN min Guds Navn et Hus;
8. men da kom HERRENs Ord til mig således: Du har udgydt meget Blod
og ført store brige; du må ikke bygge mit Navn et Hus, thi du
har udgydt meget Blod på Jorden for mit Åsyn.
9. Se, en Søn skal fødes dig; han skal være en Fredens Mand, og jeg
vil skaffe ham Fred for alle hans Fjender rundt om; thi hans
Navn skal være Salomo, og jeg vil give Israel Fred og Ro i hans
Dage.
10. Han skal bygge mit Navn et Hus; og han skal være mig en Søn, og
jeg vil være ham en Fader, og jeg vil grundfæste hans
Kongedømmes Trone over Israel til evig Tid!
11. Så være da HERREN med dig, min Søn, at du må få Lykke til at
bygge HERREN din Guds Hus, således som han har forjættet om dig.
12. Måtte HERREN kun give dig Forstand og Indsigt, så han kan sætte
dig over Israel og du kan holde HERREN din Guds Lov!
13. Så vil det gå dig vel når du nøje holder Anordningerne og
Lovbudene, som HERREN bød Moses at pålægge Israel. Vær frimodig
og stærk, frygt ikke og tab ikke Modet!
14. Se, med stor Møje har jeg til HERRENs Hus tilvejebragt 100.000
Talenter Guld og en Million Talenter Sølv og desuden Kobber og
Jern, som ikke er til at veje, så meget er der; dertil har jeg
tilvejebragt Bjælker og Sten; og du skal sørge for flere.
15. En Mængde Arbejdere står til din Rådighed, Stenhuggere, Murere,
Tømrere og alle Slags Folk, der forstår sig på Arbejder af
enhver Art.
16. Af Guld, Sølv, Kobber og Jern er der umådelige Mængder til Stede
- så tag da fat, og HERREN være med dig!"
17. Og David bød alle Israels Øverster hjælpe hans Søn Salomo og
sagde:
18. "Er HERREN eders Gud ikke med eder, har han ikke skaffet eder Ro
til alle Sider? Han har jo givet Landets Indbyggere i min Hånd,
og Landet er underlagt HERREN og hans Folk;
19. så giv da eders Hjerter og Sjæle hen til at søge HERREN eders
Gud og tag fat på at bygge Gud HERRENs Helligdom, så at HERRENs
Pagts Ark og Guds hellige Ting kan føres ind i Huset, der skal
bygges HERRENS Navn."
23
1. Da David var blevet gammel og mæt af Dage, gjorde han sin Søn
Salomo til Konge over Israel.
2. Han samlede alle Israels Øverster og Præsterne og Leviterne.
3. Og Leviterne blev talt fra Trediveårsalderen og opefter, og
deres Tal udgjorde, Hoved for Hoved, Mand for Mand, 38000.
4. "Af dem," sagde han, "skal 24000 forestå Arbejdet ved HERRENs
Hus, 6000 være Tilsynsmænd og Dommere,
5. 4000 være Dørvogtere og 4000 love HERREN med de instrumenter,
jeg har ladet lave til Lovsangen."
6. Og David inddelte dem i Skifter efter Levis Sønner Gerson, Kehat
og Merari.
7. Til Gersoniterne hørte: Ladan og Sjim'i;
8. Ladans Sønner: Jehiel, som var Overhoved, Zetam og Joel, tre;
9. Sjim'is Sønner: Sjelomit, Haziel og Haran, tre. De var
Overhoveder for Ladans Fædrenehuse.
10. Sjim'is Sønner: Jahat,Ziza, Je'usj og Beri'a. Disse fire var
Sjim'is Sønoer.
11. Jahat var Overhoved og Ziza den næste; Je'usj og Beri'a havde
ikke mange Sønner og regnedes derfor for eet Fædrenehus, eet
Embedsskifte.
12. Kehatiterne: Amram, Jizhar, Hebron og Uzziel, fire;
13. Amrams Sønner: Aron og Moses. Aron udskiltes sammen med sine
Sønner til at helliges som højhellig til evig Tid, til at tænde
Offerild for HERRENs Åsyn, til at tjene ham og velsigne i hans
Navn til evig Tid.
14. Den Guds Mand Moses's Sønner regnedes derimod til Levis Stamme.
15. Moses's Sønner: Gersom og Eliezer;
16. Gersoms Sønner; Sjubael, som var Overhoved;
17. Eliezers Sønner: Rehabja, som var Overhoved; andre Sønner havde
Eliezer ikke, men Rehabjas Sønner var overmåde talrige.
18. Jizhars Sønner: Sjelomit, som var Overhoved.
19. Hebrons Sønner: Jerija, som var Overhoved, Amarja den anden,
Uzziel den tredje, Jekam'am den fjerde.
20. Uzziels Sønner: Mika, som var Overhoved, og Jissjija den anden.
21. Meraiterne var: Mali og Musji. Malis Sønner: El'azar og Kisj.
22. El'azar efterlod sig ved sin Død ingen Sønner, men kun Døtre,
som deres Brødre, Kisj's Sønner, ægtede.
23. Musjis Sønner: Mali, Eder og Jeremot, tre.
24. Det var Levis Sønner efter deres Fædrenebuse, Overhovederne for
Fædrenehusene, de, som mønstredes ved Optælling af Navnene,
Hoved for Hoved, de, som udførte Arbejdet ved Tjenesten i
HERRENs Hus, fra Tyveårsalderen og opefter.
25. Thi David tænkte: "HERREN, Israels Gud, har skaffet sit Folk Ro
og taget Boligi Jerusalem for evigt;
26. derfor behøver Leviterne heller ikke mere at bære Boligen og
alle de Ting, som hører til dens Tjeneste."
27. (Ifølge Davids sidste Forordninger regnes Tallet på Leviterne
fra Tyveårsalderen og opefter).
28. Men deres Plads er ved Arons Sønners Side, for at de kan udføre
Tjenesten i HERRENs Hus; de skal tage sig af Forgårdene,
Kamrene, Renholdelsen af alle de hellige Ting og Arbejdet, der
skal udføres i Guds Hus;
29. de skal sørge for Skuebrødene, Melet til Afgrødeofrene, de
usyrede Fladbrød, Panden, Dejgen og alle Rum- og Længdemål;
30. hver Morgen skal de stå og love og prise HERREN, ligeså om
Aftenen,
31. og hver Gang der ofres Brændofre til HERREN på Sabbaterne,
Nymånedagene og Højtiderne; i det fastsatte Antal efter den for
dem gældende Forskrift skal de altid stå for HERRENs Åsyn.
32. Således skal de tage Vare på, hvad der er at varetage ved
Åbenbaringsteltet og ved det hellige og hjælpe deres Brødre,
Arons Sønner, med Tjenesten i HERRENs Hus.
24
1. Arons Sønner, delte i Skifter, var: Arons Sønner Nadab, Abihu,
Eleazar og Itamar;
2. Nadab og Abihu døde før deres Fader uden at efterlade sig
Sønoer, men Eleazar og Itamar fik Præsteværdigheden.
3. David tillige med Zadok af Eleazars Sønner og Ahimelek af
Itamars Sønner inddelte dem efter deres Embedsskifter ved deres
Tjeneste.
4. Og da det viste sig, at Eleazars Sønner havde flere Overhoveder
end Itamars, delte de dem således, at Eleazars Sønner fik
seksten Overhoveder over deres Fædrenebuse. Itamars Sønner otte.
5. Og de delte, begge Hold ved Lodkastning, thi der fandtes hellige
Øverster og Guds Øverster både iblandt Eleazars og Itamars
Sønner.
6. Skriveren Sjemaja, Netan'els Søn af Levis Slægt, optegnede dem i
Påsyn af Kongen, Øversterne, Præsten Zadok, Ahimelek, Ebjatars
Søn, og Overhovederne for Præsternes og Leviternes
Fædrenebuse. Der udtoges eet Fædrenehus af Itamar for hvert to
af Eleazar.
7. Det første Lod traf Jojarib, det andet Jedaja,
8. det tredje Harim, det fjerde Seorim,
9. det femte Malkija, det sjette Mijjamin,
10. det syvende Hakkoz, det ottende Abija,
11. det niende Jesua, det tiende Sjekanja,
12. det ellevte Eljasjib, det tolvte Jakim,
13. det trettende Huppa, det fjortende Jisjba'al,
14. det femtende Bilga, det sekstende Immer,
15. det syttende Hezir, det attende Happizzez,
16. det nittende Petaja, det tyvende Jehezkel,
17. det een og tyvende Jakin, det to og tyvende Gamul,
18. det tre og tyvende Delaja og det fire og tyvende Ma'azja.
19. Det var deres Embedsskifter ved deres Tjeneste, når de gik ind i
HERRENs Hus, efter den Forpligtelse deres Fader Aron pålagde
dem, efter hvad HERREN, Israels Gud, havde pålagt ham.
20. De andre Leviter var: Af Amrams Sønner Sjubael; af Sjubaels
Sønner Jedeja.
21. Af Rehabjas Sønner Jissjija, som var Overhoved.
22. Af Jizhariterne Sjelomot; af Sjelomots Sønner Jahat.
23. Hebrons Sønner: Jerija, som var Overhoved, Amarja den anden,
Uzziel den tredje, Jekam'am den fjerde.
24. Uzziels Sønner: Mika; af Mikas Sønner Sjamir.
25. Mikas Broder Jissjija; af Jissjijas' Sønner Zekarja.
26. Meraris Sønner: Mali og Musji og hans Søn Uzzijas Sønner.
27. Meraris Søn Uzzijas Sønner: Sjoham, Zakkur og Ibri.
28. Af Mali El'azar, der ingen Sønner havde, og Kisj;
29. af Kisj Kisj's Sønner: Jerame'el.
30. Musjis Sønner: Mali, Eder og Jerimot. Det var Leviternes
Efterkommere efter deres Fædrenehuse.
31. Også de kastede Lod ligesom deres Brødre, Arons Sønner, i Påsyn
af Kong David, Zadok og Ahimelek og Overhovederne for Præsternes
og Leviternes Fædrenehuse - Fædrenehusenes Overhoveder ligesom
deres yngste Brødre.
25
1. Derpå udskilte David og Hærførerne til Tjenesten Asafs, Hemans
og Jedutuns Sønner, som i profetisk Henrykkelse spillede på
Citre, Harper og Cymbler; og Tallet på de Mænd, der havde med
denne Tjeneste at gøre, var:
2. Af Asafs Sønner: Zakkur, Josef, Netanja og Asar'ela, Asafs
Sønner under Ledelse af Asaf, der spillede i profetisk
Henrykkelse under Kongens Ledelse.
3. Af Jedutun: Jedutuns Sønner Gedalja, Jizri, Jesja'ja, Sjim'i,
Hasjabja og Mattitja, seks, under Ledelse af deres Fader
Jedutun, der i profetisk Henrykkelse spillede på Citer, når
HERREN blev lovet og priset.
4. Af Heman: Hemans Sønner Bukkija, Mattanja, Uzziel, Sjubael,
Jerimot, Hananja, Hanani, Eliata, Giddalti, Romamti-Ezer,
Josjbekasja, Malloti, Hotir og Mahaziot.
5. Alle disse var Sønner af Heman, Kongens Seer i Guds Ord; for at
løfte hans Horn gav Gud Heman fjorten Sønner og tre Døtre.
6. Alle disse spillede under deres Faders Ledelse ved Sangen i
HERRENs Hus på Cymbler, Harper og Citre for således at gøre
Tjeneste i Guds Hus under Ledelse af Kongen, Asaf, Jedutun og
Heman.
7. Deres Tal, sammenregnet med deres Brødre, der var oplært til at
synge HERRENs Sange, var 288, kyndige Folk til Hobe.
8. De kastede Lod om Ordningen af Tjenesten med lige Kår både for
små og for store, Mestre og Lærlinge.
9. Det første Lod traf Josef, ham selv med hans Brødre og Sønner,
tolv; det andet Gedalja, ham selv med hans Brødre og Sønner,
tolv;
10. det tredje Zakkur, hans Sønner og Brødre, tolv;
11. det fjerde Jizri, hans Sønner og Brødre, tolv;
12. det femte Netanja, hans Sønner og Brødre, tolv;
13. det sjette Bukkija, hans Sønner og Brødre, tolv;
14. det syvende Jesar'ela, hans Sønner og Brødre, tolv;
15. det ottende Jesjaja, hans Sønner og Brødre, tolv;
16. det niende Mattanja, hans Sønner og Brødre, tolv;
17. det tiende Sjim'i, hans Sønner og Brødre, tolv;
18. det ellevte Uzziel, hans Sønner og Brødre, tolv;
19. det tolvte Hasjabja, hans Sønner og Brødre, tolv;
20. det trettende Sjubael, hans Sønner og Brødre, tolv;
21. det fjortende Mattitja, hans Sønner og Brødre, tolv;
22. det femtende Jeremot, hans Sønner og Brødre, tolv;
23. det sekstende Hananja, hans Sønner og Brødre, tolv;
24. det syttende Josjbekasja, hans Sønner og Brødre, tolv;
25. det attende Hanani, hans Sønner og Brødre, tolv;
26. det nittende Malloti, hans Sønner og Brødre, tolv;
27. det tyvende Eliata, hans Sønner og Brødre, tolv;
28. det een og tyvende Hotir, hans Sønner og Brødre, tolv;
29. det to og tyvende Giddalti, hans Sønner og Brødre, tolv;
30. det tre og tyvende Mahaziot, hans Sønner og Brødre, tolv;
31. det fire og tyvende Romamti-Ezer, hans Sønner og Brødre, tolv.
26
1. Dørvogternes Skifeter var følgende: af Koraiterne Mesjelemja, en
Søn af Kore af Abi'asafs Sønner.
2. Mesjelemja havde Sønner: Zekarja den førstefødte, Jediael den
anden, Zebadja den tredje, Jatniel den fjerde,
3. Elam den femte, Johanan den sjette og Eljoenaj den syvende.
4. Obed-Edom havde Sønner: Sjemaja den førstefødte, Jozabad den
anden, Joa den tredje, Sakar den fjerde, Netan'el den femte,
5. Ammiel den sjette, Issakar den syvende og Pe'ulletaj den
ottende; thi Gud havde velsignet ham.
6. Hans Søn Sjemaja fødtes Sønner, som var Herskere i deres
Fædrenehus, da de var dygtige Folk.
7. Sjemajas Sønner var: Otni, Retael, Obed, Elzabad og hans Brødre,
dygtige Folk, Elihu og Semakja;
8. alle disse hørte tillige med deres Sønner og Brødre til
Obed-Edoms Sønner, dygtige Folk med Evner til Tjenesten, i alt
to og tresindstyve Efterkommere af Obed-Edom.
9. Mesjelemja havde Sønner og Brødre, dygtige Folk, atten.
10. Hosa at Meraris Sønner havde Sønner: Sjimri, som var Overhoved -
thi skønt han ikke var den førstefødte, gjorde hans Fader ham
til Overhoved
11. Hilkija den anden, Tebalja den tredje og Zekarja den
fjerde. Hosas Sønner og Brødre var i alt tretten.
12. Disse Dørvogternes Skifter, deres Overhoveder sammen med deres
Brødre, blev Vagttjenesten overdraget, og således gjorde de
Tjeneste i HERRENs Hus;
13. og om hver enkelt Port kastede de Lod mellem små som store,
efter deres Fædrenehuse.
14. Loddet for Østporten ramte Sjelemja. Også for hans Søn Zekarja,
en klog Rådgiver, kastede man Lod, og Loddet traf Nordporten.
15. Por Obed-Edom traf det Sydporten og for hans Sønner
Forrådskamrene.
16. Og for Hosa traf Loddet Vestporten tillige med Sjalleketporten
ved Vejen, der fører opad, den ene Vagtpost ved den anden.
17. Mod Øst var der seks Leviter, mod Nord daglig fire, mod Syd
daglig tre, ved hvert af Forrådskamrene to,
18. ved Parbar mod Vest var der fire ved Vejen, to ved Parbar.
19. Det var Dørvogternes Skifter af Koraiternes og Meraris
Efterkommere.
20. Deres Brødre Leviterne, som havde Tilsyn med Guds Hus's
Skatkamre og Skatkamrene til Helliggaverne:
21. Ladans Sønner, Gersoniternes Efterkommere gennem Ladan,
Overhovederne for Gersoniten Ladans Fædrenehuse: Jehieliterne.
22. Jehieliternes Sønner Zetam og hans Broder Joel havde Tilsynet
med HERRENs Hus's Skafte.
23. Af Amramiterne, Jizhariterne, Hebroniterne og Uzzieliterne
24. var Sjubael, en Søn af Moses's Søn Gersom, Overopsynsmand over
Skattene.
25. Hans fra Eliezer nedstammende Brødre: Hans Søn Rehabja, hans Søn
Jesjaja, hans Søn Joram, hans Søn Zikri, hans Søn Sjelomit.
26. Denne Sjelomit og hans Brødre havde Tilsynet med de Skatte af
Helliggaver, som Kong David, Fædrenehusenes Overhoveder, Tusind-
og Hundredførerne og Hærførerne havde helliget -
27. de havde helliget dem af Krigsbyttet til Hjælp ved Bygningen at
HERRENs Hus
28. og med alt, hvad Seeren Samuel, Saul, Kisj's Søn, Abner, Ners
Søn, og Joab, Zerujas Søn, havde helliget; alt, hvad der var
helliget, var betroet Sjelomit og hans Brødre.
29. Af Jizhariteme udtoges Honanja og hans Sønner til Arbejdet ude i
Israel som Fogeder og Dommere.
30. Af Hebroniterne var Hasjabja og hans Brødre, 1700 dygtige Folk,
sat til at varetage alt, hvad der vedrørte HERRENs Tjeneste og
Kongens Tjeneste i Israel vesten for Jordan.
31. Til Hebroniterne hørte Jerija, Overhovedet forHebroniterne,
efter deres Nedstamning, efter Fædrenehusene - i Davids
fyrretyvende Regeringsår blev der iværksat en Undersøgelse
angående dem, og der fandtes dygtige Folk iblandt dem i Ja'zer i
Gilead
32. og hans Brødre, 2700 dygtige Folk, Overhoveder for
Fædrenehusene; dem satte Kong David over Rubeniteme, Gaditerne
og Manasses halve Stamme til at varetage alle Sager, som
vedrørte Gud og Kongen.
27
1. Israeliterne efter deres Tal: Fædrenehusenes Overhoveder,
Tusind- og Hundredførerne og deres Fogeder, som tjente Kongen i
alle Sager vedrørende Skifterne, de, der skiftevis trådte til og
fra hver Måned hele Året rundt, hvert Skifte på 24000 Mand:
2. Over det første Skifte, den første Måneds Skifte stod Isjba'al,
Zabdiels Søn - til hans Skifte hørte 24000 Mand
3. af Perez's Efterkommere, Overhoved for alle Hærførerne; det var
den første Måned.
4. Over den anden Måneds Skifte stod Ahohiten El'azar, Dodajs Søn;
til hans Skifte hørte 24000 Mand.
5. Den tredje Hærfører, ham i den tredje Måned, var Benaja,
Ypperstepræsten Jojadas Søn; til hans Skifte hørte 24000 Mand.
6. Denne Benaja var Helten blandt de tredive og stod i Spidsen for
de tredive, og ved hans Skifte var hans Søn Ammizabad.
7. Den fjerde, ham i den fjerde Måned, var Joabs Broder Asa'el og
efter ham hans Søn Zebadja; til hans Skifte hørte 24000 Mand.
8. Den femte, ham i den femte Måned, var Hærføreren Zeraiten
Sjamhut; til hans Skifte hørte 24000 Mand.
9. Den sjette, ham i den sjette Måned, var Ira, Ikkesjs Søn, fra
Tekoa; til hans Skifte hørte 24000 Mand.
10. Den syvende, ham i den syvende Måned, var Peloniten Helez af
Efraimiterne; til hans Skifte hørte 24000 Mand.
11. Den ottende, ham i den ottende Måned, var Husjatiten Sibbekaj af
Zeras Slægt; til hans Skifte hørte 24000 Mand.
12. Den niende, ham i den niende Måned, var Abiezer fra Anatot at
Benjaminiterne; til hans Skifte hørte 24000 Mand.
13. Den tiende, ham i den tiende Måned, var Maharaj fra Netofa af
Zeras Slægt, til hans Skifte hørte 24000 Mand.
14. Den ellevte, ham i den ellevte Måned, var Benaja fra Pir'aton af
Efraimiterne; til hans Skifte hørte 24000 Mand.
15. Den tolvte, ham i den tolvte Måned, var Heldaj fra Netofa af
Otniels Slægt; til hans Skifte hørte 24000 Mand.
16. I Spidsen for Israels Stammer stod: Som Fyrste for Rubeniterne
Eliezer, Zikris Søn; for Simeoniterne Sjefatja, Ma'akas Søn;
17. for Levi Hasjabja, Hemuels Søn, for Aron Zadok;
18. for Juda Eliab, en af Davids Brødre; for Issakar Omri, Mikaels
Søn;
19. for Zebulon Jisjmaja, Obadjas Søn; for Naftali Jerimot, Azriels
Søn;
20. for Efraimiterne Hosea, Azazjas Søn; for Manasses halve Stamme
Joel, Pedajas Søn;
21. for Manasses anden Halvdel i Gilead Jiddo, Zekarjas Søn; for
Benjamin Ja'asiel, Abners Søn;
22. for Dan Azar'el, Jerobams Søn. Det var Israels Stammers
Øverster.
23. David tog ikke Tal på dem, dervar under tyve År, thi HERREN
havde forjættet at ville gøre Israel talrigt som Himmelens
Stjerner.
24. Joab, Zerujas Søn, begyndte at tælle dem, men fuldførfe det
ikke; thi for den Sags Skyld ramtes Israel af Vrede, og Tallet
indførtes ikke i Kong Davids Krønike.
25. Over Kongens Skatte havde Azmavet, Adiels Søn, Opsynet, og over
Forrådene ude på Landet, i Byerne, Landsbyerne og Fæstningerne
Jonatan, Uzzijas Søn;
26. over Markarbejderne ved Jordens Dyrkning Ezri, Kelubs Søn;
27. over Vingårdene Sjim'i fra Rama; over Vinforrådene i Vingårdene
Sjifmiten Zabdi;
28. over Oliventræerne og Morbærfigentræerne i Lavlandet Ba'al-Hanan
fra Geder; over Olieforrådene Joasj;
29. over Hornkvæget, der græssede på Saron, Saroniten Sjitraj; over
Hornkvæget i Dalene Sjafat, Adlajs Søn;
30. over Kamelerne Ismaelitem Obil; over Æslerne Jedeja fra Meronot;
31. over Småkvæget Hagriten Jaziz. Alle disse var Overopsynsmænd
over Kong Davids Ejendele.
32. Davids Farbroder Jonatan, en indsigtsfuld og skriffkyndig Mand,
var Rådgiver. Jehiel, Hakmonis Søn, opdrog Kongens Sønner.
33. Akitofel var Kongens Rådgiver og Arkiten Husjaj Kongens Ven.
34. Akitofels Eftermand var Jojada, Benajas Søn, og Ebjatar. Joab
var Kongens Hærfører.
28
1. Derpå samlede David i Jerusalem alle Israels Øverster,
Stammeøversterne, Skifternes Øverster, som var i Kongens
Tjeneste, Tusind- og Hundredførerne, Overopsynsmændene over alle
Kongens og hans Sønners Ejendele og Kvæg, ligeledes Hofmændene,
Kærnetropperne og alle dygtige Krigere.
2. Kong David rejste sig op og sagde: "Hør mig, mine Brødre og mit
Folk! Jeg havde i Sinde at bygge HERRENs Pagts Ark og vor Guds
Fodskammel et Hus at hvile i og havde truffet forberedelser til
at bygge.
3. Men Gud sagde til mig: Du skal ikke bygge mit Navn et Hus, thi
du er en Krigens Mand og har udgydt Blod!
4. Af mit Fædrenehus udvalgte HERREN, Israels Gud, ene mig til
Konge over Israel evindelig, thi han udvalgte Juda til Fyrste og
af Juda mit Fædrenehus, og mellem min Faders Sønner fandt han
Behag i mig, så han gjorde mig til Konge over hele Israel.
5. Og af alle mine Sønner - HERREN har givet mig mange Sønner har
han udvalgt min Søn Salomo til at sidde på HERRENs Kongetrone og
herske over Israel.
6. Og han sagde til mig: Din Søn Salomo er den, som skal bygge mit
Hus og mine Forgårde, thi ham har jeg udvalgt til min Søn, og
jeg vil være ham en Fader;
7. jeg vil grundfæste hans Kongedømme til evig Tid, hvis han holder
fast ved mine Bud og Lovbud og gør efter dem således som nu.
8. Og nu, for hele Israels, HERRENs Forsamlings, Øjne og i vor Guds
Påhør siger jeg: Stræb at holde alle HERREN eders Guds Bud, at I
må eje dette herlige Land og lade det gå i Arv til eders
Efterkommere til evig Tid!
9. Og du, min Søn Salomo! Kend din Faders Gud og tjen ham med et
helt Hjerte og en villig Sjæl, thi HERREN ransager alle Hjerter
og kender alt, hvad der rører sig i deres Tanker. Hvis du søger
ham, vil han lade sig fmde af dig, men forlader du ham, vil han
forkaste dig for evigt.
10. Så se da til, thi HERREN har udvalgt dig til at bygge et Hus til
Helligdom! Gå til Værket med Frimodighed!"
11. Derpå gav David sin Søn Salomo Planen til Forhallen, Templets
Bygninger, Forrådskamrene, Rummene på Taget, de indre Kamre og
Hallen til Sonedækket
12. og Planen til alt, hvad der stod for hans Tanke med Hensyn til
HERRENs Hus's Forgårde og alle Kamrene rundt om, Guds Hus's
Skatkamre og Skatkamrene til Helliggaverne,
13. fremdeles Anvisninger om Præsternes og Leviternes Skifter og alt
Arbejdet ved Tjenesten i HERRENs Hus og alting, som hørte til
Tjenesten i HERRENs Hus,
14. om Guldet, den Vægt, der skulde til hver enkelt Ting, som hørte
til Tjenesten, og om alle Sølvtingene, den Vægt, der skulde til
hver enkelt Ting, som hørte til Tjenesten,
15. fremdeles om Vægten på Guldlysestagerne og deres Guldlamper,
Vægten på hver enkelt Lysestage og dens Lamper, og på
Sølvlysestagerne, Vægten på hver enkelt Lysestage og dens
Lamper, svarende til hver enkelt Lysestages Brug ved Tjenesten,
16. fremdeles om Vægten på Guldet til Skuebrødsbordene, til hvert
enkelt Skuebrødsbord, og på Sølvet til Sølvbordene
17. og om Gaflerne, Skålene og Krukkerne af purt Guld og om
Guldbægrene, Vægten på hvert enkelt Bæger, og Sølvbægrene,
Vægten på hvert enkelt Bæger,
18. øg om Vægten på Røgofferalteret af purt Guld og om Tegningen til
Vognen, til Guldkeruberoe, som udbredte Vingerne skærmende over
HERRENs Pagts Ark.
19. "HERREN har sat mig ind i alt dette ved et Skrift, jeg har fra
hans egen Hånd, i alle de Arbejder, Planen omfatter."
20. Derpå sagde David til sin Søn Salomo: "Gå til Værket og vær
frimodig og stærk, frygt ikke og tab ikke Modet, thi Gud HERREN,
min Gud, vil være med dig! Han vil ikke slippe dig og ikke
forlade dig, før alt Arbejdet med HERRENs Hus er fuldført.
21. Se, Præsternes og Leviternes Skifter er rede til alt Arbejdet
ved Guds Hus; og til alt, hvad der skal udføres, har du Folk hos
dig, der alle er villige og forstår sig på Arbejder af enhver
Art, og Øversterne og hele Folket er rede til alt, hvad du
kræver."
29
1. Fremdeles sagde Kong David til hele Forsamlingen: "Min Søn
Salomo, som Gud har udvalgt, er ung og uudviklet, og Arbejdet er
stort, thi Borgen er ikke bestemt for et Menneske, men for Gud
HERREN.
2. Jeg har derfor sat al min Kraft ind på til min Guds Hus at
tilvejebringe Guldet, Sølvet, Kobberet, Jernet og Træet til det,
der skal laves af Guld, Sølv, Kobber, Jern og Træ, desuden
Sjohamsten og Indfatningssten, Rubiner, brogede Sten, alle Slags
Ædelsten og Marmorsten i Mængde.
3. I min Glæde over min Guds Hus giver jeg der hos til min Guds
Hus, hvad jeg ejer af Guld og Sølv, ud over alt, hvad jeg har
bragt til Veje til det hellige Hus:
4. 3.000 Talenter Guld, Offrguld, og 7.000 Talenter lutret Sølv til
at overtrække Bygningernes Vægge med,
5. Guldet til det, der skal forgyldes, og Sølvet til det, der skal
forsølves, og til ethvert Arbejde, der skal udføres af
Håndværkernes Hånd. Hvem er nu villig til i Dag at bringe HERREN
Gaver?"
6. Da kom Øversterne for Fædrenehusene, Øversterne for Israels
Stammer, Tusind- og Hundredførerne og Øversterne i Kongens
Tjeneste frivilligt
7. og gav til Arbejdet på Guds Hus 5.000 Talenter og 10.000
Darejker Guld, 10.000 Talenter Sølv, 18.000 Talenter Kobber og
100.000 Talenter Jern;
8. og de, som ejede Ædelsten, gav dem til HERRENs Hus's Skat, der
stod under Gersoniten Jehiels Tilsyn.
9. Og Folket glædede sig over deres Vilje til at give, thi af et
helt Hjerte gav de HERREN frivillige Gaver; også Kong David
følte stor Glæde.
10. Og David priste HERREN i hele forsamlingens Nærværelse, og David
sagde: "Lovet være du HERRE, vor Fader Israels Gud fra Evighed
til Evighed!
11. Din, HERRE, er Storheden, Magten, Æren, Glansen og Herligheden,
thi alt i Himmelen og på Jorden er dit; dit, o HERRE, er Riget,
og selv løfter du dig som Hoved over alle.
12. Rigdom og Ære kommer fra dig, og du hersker over alt; i din Hånd
er Kraft og Vælde, og i din Hånd står det at gøre, hvem det skal
være, stor og stærk.
13. Derfor priser vi dig nu, vor Gud, og lovsynger dit herlige Navn!
14. Thi hvad er jeg, og hvad er mit Folk, at vi selv skulde evne at
give sådanne frivillige Gaver? Fra dig kommer det alt sammen, og
af din egen Hånd har vi givet dig det.
15. Thi vi er fremmede for dit Åsyn og Gæster som alle vore Fædre;
som em Skygge er vore Dage på Jorden, uden Håb!
16. HERRE vor Gud, al denne Rigdom, som vi har bragt til Veje for at
bygge dit hellige Navn et Hus, fra din Hånd kommer den, og dig
tilhører det alt sammen.
17. Jeg ved, min Gud. at du prøver Hjerter og har Behag i
Oprigtighed; af oprigtigt Hjerte har jeg villigt givet alt
dette, og nu har jeg set med Glæde, at dit Folk, der er her til
Stede, villigt har givet dig Gaver.
18. HERRE, vore Fædre Abrahams, Isaks og Israels Gud, bevar til evig
Tid et sådant Sind og sådanne Tanker i dit Folks Hjerte og vend
deres Hjerter til dig!
19. Og giv min Søn Salomo et helt Hjerte til at holde dine Bud,
Vidnesbyrd og Anordninger og udføre det alt sammen og bygge den
Borg, jeg har truffet Forberedelser til at opføre!"
20. Derpå sagde David til hele Forsamlingen: "Lov HERREN eders Gud!"
Og hele Forsamlingen lovede HERREN, deres Fædres Gud, og kastede
sig ned for HERREN og Kongen.
21. Så ofrede de Slagtofre til HERREN, og Dagen efter bragte de ham
som Brændoffer l000 Tyre, 1000 Vædre og 1000 Lam med tilhørende
Drikofre og en Mængde Slagtofre for hele Israel;
22. og de spiste og drak den Dag for HERRENs Åsyn med stor
Glæde. Derefter indsatte de på ny Davids Søn til Konge, og de
hyldede ham som HERRENs Fyrste og Zadok som Præst;
23. og Salomo satte sig på HERRENs Trone som Konge i sin Fader
Davids Sted; Lykken var med ham, og hele Israel var ham lydigt;
24. og alle Øversterne og Kærnetropperne, ligeledes alle Kong Davids
Sønner hyldede Kong Salomo.
25. HERREN gjorde Salomo overmåde mægtig for hele Israels Øjne og
gav ham en kongelig Herlighed, som ingen Konge før ham havde
haft i Israel.
26. David, Isajs Søn, havde hersket over hele Israel.
27. Tiden, han var Konge over Israel, udgjorde fyrretyve År; i
Hebron herskede han syv År, i Jerusalem tre og tredive År.
28. Han døde i en god Alder, mæt af Dage, Rigdom og Ære; og hans Søn
Salomo blev Konge i hans Sted.
29. Kong Davids Historie fra først til sidst står optegnet i Seeren
Samuels Krønike, Profeten Natans Krønike og Seeren Gads Krønike
30. tillige med hele hans Regering og hans Heltegerninger og de
Tildragelser, som hændtes ham og Israel og alle Lande og Riger.
|