Filipperne


 1
  1.  Paulus og Timotheus, Kristi Jesu Tjener, til alle de hellige i
      Kristus Jesus, som ere i Filippi, med Tilsynsmænd og
      Menighedstjenere.
  2.  Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus
      Kristus!

  3.  Jeg takker min Gud, så ofte jeg kommer eder i Hu,
  4.  idet jeg altid, i hver min Bøn, beder for eder alle med Glæde,
  5.  for eders Deltagelse i Evangeliet fra den første Dag indtil nu;
  6.  forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder,
      vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag,
  7.  således som det jo er ret for mig at mene dette om eder alle,
      efterdi jeg har eder i Hjertet både under mine Lænker og under
      Evangeliets Forsvar og Stadfæstelse, fælles som I jo alle ere
      med mig om Nåden.
  8.  Thi Gud er mit Vidne, hvorledes jeg længes efter eder alle med
      Kristi Jesu inderlige Kærlighed.
  9.  Og derom beder jeg, at eders Kærlighed fremdeles må blive mere
      og mere rig på Erkendelse og al Skønsomhed,
 10.  så I kunne værdsætte de forskellige Ting, for at I må være rene
      og uden Anstød til Kristi Dag,
 11.  fyldte med Retfærdigheds Frugt, som virkes ved Jesus Kristus,
      Gud til Ære og Pris.

 12.  Men jeg vil, I skulle vide, Brødre! at mine Forhold snarere have
      tjent til Evangeliets Fremme,
 13.  så at det er blevet åbenbart for hele Livvagten og for alle de
      øvrige, at mine Lænker bæres for Kristi Skyld,
 14.  og de fleste af Brødrene fik i Tillid til Herren ved mine Lænker
      end mere Dristighed til at tale Guds Ord uden Frygt.
 15.  Nogle prædike vel også Kristus for Avinds og Kivs Skyld, men
      nogle også i en god Mening.
 16.  Disse gøre det af Kærlighed, vidende, at jeg er sat til at
      forsvare Evangeliet;
 17.  men hine forkynde Kristus af Egennytte, ikke ærligt, men i den
      Tanke at føje Trængsel til mine Lænker.
 18.  Hvad så? Kristus forkyndes dog på enhver Måde, være sig på
      Skrømt eller i Sandhed; og derover glæder jeg mig, og jeg vil
      også fremdeles glæde mig.
 19.  Thi jeg ved, at dette skal blive mig til Frelse ved eders Bøn og
      Jesu Kristi Ånds Hjælp,
 20.  efter min Længsel og mit Håb, at jeg i intet skal blive til
      Skamme, men at Kristus skal med al Frimodighed, som altid, så
      også nu, forherliges i mit Legeme, være sig ved Liv eller ved
      Død.
 21.  Thi det at leve er mig Kristus og at dø en Vinding.
 22.  Men dersom dette at leve i Kødet skaffer mig Frugt af min
      Gerning, så ved jeg ikke, hvad jeg skal vælge;
 23.  men jeg står tvivlrådig imellem de to Ting, idet jeg har Lysten
      til at bryde op og være sammen med Kristus; thi dette var såre
      meget bedre;
 24.  men at forblive i Kødet er mere nødvendigt for eders Skyld.
 25.  Og i Forvisning herom ved jeg, at jeg skal blive i Live og
      forblive hos eder alle til eders Fremgang og Glæde i Troen,
 26.  for at eders Ros ved mig kan blive rig i Kristus Jesus, ved at
      jeg atter kommer til Stede iblandt eder.

 27.  Kun skulle I leve Kristi Evangelium værdigt, for at, hvad enten
      jeg kommer og ser eder eller er fraværende, jeg dog kan høre om
      eder, at I stå faste i een Ånd, så at I med een Sjæl stride
      tilsammen for Troen på Evangeliet
 28.  og ikke lade eder forfærde i nogen Ting af Modstanderne; thi
      dette er for dem et Tegn på Undergang, men for eder på Frelse,
      og det fra Gud.
 29.  Thi eder er det forundt for Kristi Skyld - ikke alene at tro på
      ham, men også at lide for hans Skyld,
 30.  idet I have den samme Kamp, som I have set på mig og nu høre om
      mig.



 2
  1.  Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens
      Opmuntring, er der noget Åndens Samfund, er der nogen inderlig
      Kærlighed og Barmhjertighed:
  2.  da fuldkommer min Glæde, at I må være enige indbyrdes, så I have
      den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen,
  3.  intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed
      agte hverandre højere end eder selv
  4.  og ikke se hver på sit, men enhver også på andres.
  5.  Det samme Sindelag være i eder, som også var i Kristus Jesus,
  6.  han, som, da han var i Guds Skikkelse ikke holdt det for et Rov
      at være Gud lig,
  7.  men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse på og
      blev Mennesker lig;
  8.  og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede han
      sig selv, så han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden.
  9.  Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn,
      som er over alle Navne,
 10.  for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og
      på Jorden og under Jorden,
 11.  og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud
      Faders Ære.

 12.  Derfor, mine elskede! ligesom I altid have været lydige, så
      arbejder ikke alene som i min Nærværelse, men nu meget mere i
      min Fraværelse på eders egen Frelse med Frygt og Bæven;
 13.  thi Gud er den, som virker i eder både at ville og at virke,
      efter sit Velbehag.
 14.  Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder,
 15.  for at I må blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt
      i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som
      Himmellys i Verden,
 16.  idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros på Kristi Dag, at jeg
      ikke har løbet forgæves, ej heller arbejdet forgæves.
 17.  Ja, selv om jeg bliver ofret under Ofringen og Betjeningen af
      eders Tro, så glæder jeg mig og glæder mig med eder alle.
 18.  Men ligeledes skulle også I glæde eder, og glæde eder med mig!


 19.  Men jeg håber i den Herre Jesus snart at kunne sende Timotheus
      til eder, for at også jeg kan blive ved godt Mod ved at erfare,
      hvorledes det går eder.
 20.  Thi jeg har ingen ligesindet, der så oprigtig vil have Omsorg
      for, hvorledes det går eder;
 21.  thi de søge alle deres eget, ikke hvad der hører Kristus Jesus
      til.
 22.  Men hans prøvede Troskab kende I, at, ligesom et Barn tjener sin
      Fader, således har han tjent med mig for Evangeliet.
 23.  Ham håber jeg altså at sende straks, når jeg ser Udgangen på min
      Sag.
 24.  Men jeg har den Tillid til Herren, at jeg også selv snart skal
      komme.

 25.  Men jeg har agtet det nødvendigt at sende Epafroditus til eder,
      min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending og
      Tjener for min Trang,
 26.  efterdi han længtes efter eder alle og var såre ængstelig, fordi
      I havde hørt, at han var bleven syg.
 27.  Ja, han var også syg og Døden nær; men Gud forbarmede sig over
      ham, ja, ikke alene over ham, men også over mig, for at jeg ikke
      skulde have Sorg på Sorg.
 28.  Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I og
      jeg være mere sorgfri.
 29.  Modtager ham altså i Herren med al Glæde og holder sådanne i
      Ære;
 30.  thi for Kristi Gernings Skyld kom han Døden nær, idet han satte
      sit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjeneste
      imod mig.



 3
  1.  I øvrigt, mine Brødre glæder eder i Herren! At skrive det samme
      til eder er ikke til Besvær for mig, men er betryggende for
      eder.
  2.  Holder Øje med Hundene, holder Øje med de slette Arbejdere,
      holder Øje med Sønderskærelsen!
  3.  Thi vi ere Omskærelsen, vi, som tjene i Guds Ånd og rose os i
      Kristus Jesus og ikke forlade os på Kødet",
  4.  endskønt også jeg har det, jeg kunde forlade mig på også i
      Kødet, Dersom nogen anden synes, han kan forlade sig på Kødet,
      kan jeg det mere.
  5.  Jeg er omskåren på den ottende Dag, af Israels Slægt, Benjamins
      Stamme, en Hebræer af Hebræere, over for Loven en Farisæer,
  6.  i Nidkærhed en Forfølger af Menigheden, i Retfærdigheden efter
      Loven udadlelig.
  7.  Men hvad der var mig Vinding, det har jeg for Kristi Skyld agtet
      for Tab;
  8.  ja sandelig, jeg agter endog alt for at være Tab imod det langt
      højere, at kende Kristus Jesus, min Herre, for hvis Skyld jeg
      har lidt Tab på alt og agter det for Skarn, for at jeg kan vinde
      Kristus
  9.  og findes i ham, så jeg ikke har min Retfærdighed, den af Loven,
      men den ved Tro på Kristus, Retfærdigheden fra Gud på Grundlag
      af Troen,
 10.  for at jeg må kende ham og hans Opstandelses Kraft og hans
      Lidelsers Samfund, idet jeg bliver ligedannet med hans Død,
 11.  om jeg dog kunde nå til Opstandelsen fra de døde.

 12.  Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er
      fuldkommen; men jeg jager derefter, om jeg dog kunde gribe det,
      efterdi jeg også er greben af Kristus Jesus.
 13.  Brødre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg har grebet det.
 14.  Men eet gør jeg: glemmende, hvad der er bagved, men rækkende
      efter det, som er foran, jager jeg imod Målet, til den
      Sejrspris, hvortil Gud fra det høje kaldte os i Kristus Jesus.
 15.  Lader da os, så mange som ere fuldkomne, have dette Sindelag; og
      er der noget, hvori I ere anderledes sindede, da skal Gud
      åbenbare eder også dette.
 16.  Kun at vi, så vidt vi ere komne, vandre i samme Retning.

 17.  Vorder mine Efterlignere, Brødre! og agter på dem, der vandre
      således, som I have os til Forbillede.
 18.  Thi mange vandre, som jeg ofte har sagt eder, men nu også siger
      med Tårer, som Kristi Kors's Fjender,
 19.  hvis Ende er Fortabelse, hvis Gud er Bugen, og hvis Ære er i
      deres Skændsel, de, som tragte efter de jordiske Ting.
 20.  Thi vort Borgerskab er i Himlene, hvorfra vi også forvente som
      Frelser den Herre Jesus Kristus,
 21.  der skal forvandle vort Fornedrelses-Legeme til at blive
      ligedannet med hans Herligheds-Legeme, efter den Kraft, ved
      hvilken han også kan underlægge sig alle Ting.
  1.  Derfor, mine Brødre, elskede og savnede, min Glæde og Krans!
      står således fast i Herren, I elskede!

  2.  Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at være enige i
      Herren.
  3.  Ja, jeg beder også dig, min ægte Synzygus! tag dig af dem; thi
      de have med mig stridt i Evangeliet, tillige med Klemens og mine
      øvrige Medarbejdere, hvis Navne stå i Livets Bog.

  4.  Glæder eder i Herren altid; atter siger jeg: glæder eder!
  5.  Eders milde Sind vorde kendt at alle Mennesker! Herren er nær!
  6.  Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders
      Begæringer komme frem for Gud i Påkaldelse og Bøn med
      Taksigelse;
  7.  og Guds Fred, som overgår al Forstand, skal bevare eders Hjerter
      og eders Tanker i Kristus Jesus.
  8.  I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart,
      hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt,
      hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: lægger eder
      det på Sinde!
  9.  Hvad I både have lært og modtaget og hørt og set på mig, dette
      skulle I gøre, og Fredens Gud skal være med eder.

 10.  Men jeg har højlig glædet mig i Herren over, at I nu omsider ere
      komne til Kræfter, så at I kunne tænke på mit Vel, hvorpå I også
      forhen tænkte, men I manglede Lejlighed.
 11.  Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøjes med
      det, jeg har.
 12.  Jeg forstår at være i ringe Kår, og jeg forstår også at have
      Overflod; i alt og hvert er jeg indviet, både i at mættes og i
      at hungre, både i at have Overflod og i at lide Savn.
 13.  Alt formår jeg i ham, som gør mig stærk.
 14.  Dog gjorde I vel i at tage Del i min Trængsel.
 15.  Men I vide det også selv, Filippensere! at i Evangeliets
      Begyndelse, da jeg drog ud fra Makedonien, var der ingen
      Menighed, som havde Regning med mig over givet og modtaget, uden
      I alene.
 16.  Thi endog i Thessalonika sendte I mig både een og to Gange, hvad
      jeg havde nødig.
 17.  Ikke at jeg attrår Gaven, men jeg attrår den Frugt, som bliver
      rigelig til eders Fordel.
 18.  Nu har jeg nok af alt og har Overflod; jeg har fuldt op efter
      ved Epafroditus at have modtaget eders Gave, en Vellugts-Duft,
      et velkomment Offer, velbehageligt for Gud.
 19.  Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I
      have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.
 20.  Men ham, vor Gud og Fader, være Æren i Evigheders Evigheder!
      Amen.

 21.  Hilser hver hellig i Kristus Jesus.
 22.  De Brødre, som ere hos mig, hilse eder. Alle de hellige hilse
      eder, men mest de af Kejserens Hus.
 23.  Den Herres Jesu Kristi Nåde være med eders Ånd!



Книго

[X]